Længe siden

Det er lang tid siden jeg sidst har været på min blog...Jeg synes ikke jeg har overskud til det, så ofte som i starten.

Jakob har det godt, der sker så meget godt med ham...han er begyndt at tage os i hånden og følge os derhen, hvor han gerne vil vise noget...f eks ud i køkkenet fordi han så er sulten eller tørstig... og hvilken en af delene det ved vi jo fordi vi kender hans rutiner...Noget ergoen spurgte mig om, om man kunne se forskel på om det er tørst eller sult...og det kan vi selvfølgelig, men jeg ved ikke om andre vil kunne.

Han er også begyndt at åbne døre, hvis han vil have en tør numse viser han enten en derud eller går simpelthen ud på badeværelset og står og venter på én :)

Så det er positivt. Meget positivt...og igår optog jeg en video til talepædagogen, hvor Emma og ham sidder i badet og "snakker" sammen. Han siger en lyd og hun gentager den og omvendt...

Men der er også nogle nye ting vi skal deale med...f eks at han ikke vil være alene med farmor. Det gør ondt på os allesammen og gør det hele en smule mere besværligt, men det gør allermest ondt på farmor...siden hun passede ham en hel dag da vi var i KBH, så har han været ked af det når hun kom forbi. Han græder og vil ikke se på hende...han bliver virkelig ked af det...det har vi aldrig oplevet før. Han vil kun have mig...bare at hun kommer ind på hans værelse, sætter sirenen igang og eftersom hun er den der altid har kunnet passe ham, så er det faktisk svært at forstå...men der er en grund til det.

Jeg inviterede hende på en gåtur med os i fredags, vi ville gå en dejlig lang tur med Jakob og Albert ( vores golden ) men da hun kom blev han ked af det...jeg havde sørget for at vi intet skulle dagen før, så det ikke var overstimulering...sidst farmor kom på besøg og han blev ked havde vi haft legedag med mormor og besser, så jeg tænkte han var overfyldt...men igen blev han ked og da han opdagede hun skulle med på gåturen blev han endnu mere ked, jeg måtte tage ham op af joggeren og trøste ham og sagde til farmor at hun skulle køre ham, så jeg kunne gå foran med Albert så han kunne se mig...

Og så sagde farmor at måske er det fordi han forbinder hende med at jeg går...det er jo altid hende, der passer ham...og jeg tror hun har ret...for de sidste par gange min mor og far har været her har han været i hopla, men da skal jeg jo heller ikke noget, da bliver jeg hjemme...

Og ganske rigtigt, da vi kommer hjem fra turen og jeg tager mit overtøj af og det ligesom går op for ham at ingen skal afsted, så slapper han af og farmor må endda kysse ham farvel...

Så vi er blevet enige om at de næste par gange hun kommer her er det kun hygge...Jakob skal se at jeg ikke bare går hver gang farmor kommer, ikke at det har været sådan hver gang, men han er ekstra tryghedssøgende for tiden, vi skal putte helt tæt når han skal sove og han vil ikke sove sammen med sin far for tiden, han bliver voldsomt ked af det og falder først ned når jeg kommer ind i værelset...så Emmas og min fredags hygge er modficeret lidt...så nu må vi gå ind tidligere og så går jeg ud når hun skal sove eller Jakob skal puttes...sådan er det nødt til at være lige nu og det synes Emma er fint...og så kan min mand bedre slappe af og hygge med Jakob om eftermiddagen og aftenen, når han ved der ikke venter en nat med gråd...Vi troede det var maven eller mareridt, men det er det så ikke.

Og man kan lige så godt spare sig med "at prøve", jo længere man presser ham, jo længere tid tager det før han er sig selv igen...

Nå, men faktisk er det ikke Jakob, der fylder mest pt. det er Emma...vi overvejer seriøst at hun skal skifte skole, det vil gøre alt vanvittigt besværligt, men man har kun en chance og især jeg frygter at hun ikke lærer nok, der hvor hun går nu...og nu er hendes anden gode veninde lige flyttet til den skole...for et halvt år siden flyttede en anden pige som hun var glad for og nu har hun kun én som hun er meget glad for og tæt på...de leger stort set hver dag, men sammenholdet i klassen er ikke god, de er klikkeopdelt...og selvom man har legeaftaler med nogen hjemme, så betyder det åbenbart ikke at de leger i skolen, det forstår jeg slet ikke...

Det gør ondt på mig...hun er glad og virker som om hun trives, men jeg lægger mærke til at hun stortset kun har en legeaftale når det er os, der ringer...og jeg lægger mærke til at de igen så prinsen af egypten i timen igår selvom de også så den i julen...de ser tit film...

Der er selvfølgelig også gode ting, men jeg er ikke sikker på det er godt nok.

Jeg er meget urolig, det er hendes fremtid vi taler om jo...Jeg ved at Jakob aldrig bliver student...eller kommer i skole for at lære at læse og regne...det har jeg efterhånden forstået...selvom det gør pisseondt og netop fordi det gør pisseondt, så tænker jeg at Emma ikke skal gå glip af noget...for hun KAN jo, hun skal jo og bør jo...leve op til hendes muligheder, verden skal og er åben for hende. Hun har mulighed for at få det liv hun ønsker sig, men tænk hvis en dårlig skolegang forhindrer hende i det.

Hvor er det altså svært.

Og hvis hun skal flyttes skal hun med bus, det bliver lange dage...Hvis man vælger at flytte til en anden kommune, hvad sker der så med Jakobs situation?

Det er altså svært.

Men vi snakker meget om det min mand og jeg. Meget....han synes det vigtigste er at Emma virker glad, og det gør hun, men han ser heller ikke det jeg gør...hver dag kommer hun hjem fra skole og så har der været en konflikt, det kan godt være hun er lidt dramaqueen og at det lyder som små ting, men f eks hele 0 klasse var der ingenting, vi havde den gladeste datter, hun elskede skolen og jeg kan se det daler....efter de storhold hun gik i i første klasse, mobberierne...som heldigvis stoppede osv. så er hendes engagement dalet, vi kan nærmest ikke få hende til at læse eller regne uden det ender i frustration og gråd...

Så der er et eller andet, der ikke spiller, hvad det er, det må vi jo grave ind til. Det skylder vi sgu ikke kun Emma, men også os selv...og på en måde også Jakob. Hvor mærkeligt det end lyder....