Mere Emma

I går satte min mand bøjler på bilen, Emma gik ud for at lege og jeg gav Jakob tøj på, da han så bilen ville han ud at køre :) så efter min mand havde fået tagbøjlerne på, så kørte jeg en lille tur med Jakob, for han har lånt en autostol, en ergo har anbefalet os, men han sidder ikke godt i den, han falder forover...der er nogle fine gelindlæg som giver siddekomfort men han sidder ikke afslappet, så jeg kan ikke se os køre til Mosel eller Alsace eller Berlin for den sags skyld til sommer.

Imens vi kørte gik min mand og Emma en hyggetur og han fortæller mig senere at han fik en god snak med hende, han tror ikke det er helt så ligetil med det sociale eller mangel derpå for Emma. Han tror ikke hun er så upopulær som hun selv tror. Hun definerer det anderledes...For da han spurgte hende om det var fordi hun ikke måtte være med i legen i "andre pigegrupper" så er det ikke det der er problemet...Emma vil stadig gerne lege rigtige lege...altså klatrer i træer og lege hule, lege far mor og børn...mens mange af pigerne de vil lege med drengene...kysselege eller tagfat...hun må gerne være med, men det gider hun ikke...Så hun definerer at være upopulær som værende at man ikke er del af det store fællesskab, det er måske også den måde det defineres på, men helt så firkantet er det jo ikke...for det betyder ikke at de andre ikke kan lide hende!

Hun må gerne være med, men har ikke lyst...og det synes jeg er fint, man behøver ikke være drengesyg allerede nu :) hun vil hellere lege alm. lege. Hun har en lille kæreste i klassen, mens de andre har 3-5-7 kærester...så holder Emma sig til én selvom der er flere der har spurgt hende. Hun har allerede et sundt billede af sig selv og det hun vil...så hun siger fra...siger fra til lege hun ikke gider og ting hun ikke vil. Det er jo super flot, og det gør så at hun definerer sig selv som upopulær fordi hun ikke er del af det flertallet vil og gør.

Min mand er god til at tage de rolige briller på og finde ind til kernen...jeg ser bare en ked af det Emma hver eftermiddg og tænker den er helt gal...men det er den måde vi får dialogen igang på, fordi vi ser forskelligt på tingene, så tvinges vi til at grave i det og tage det op...og det er jo positivt.

Emmas bedste veninde i klassen gider heller ikke det der drengenoget, altså glo på de spiller fodbold eller lege kyssetagfat...så derfor leger de to stort set sammen hver dag, men det betyder ikke at de ikke er vellidt, men det er selvfølgeligt ærgerligt at de ud af de 15 piger, er de eneste, der stadig leger børnelege...jeg synes faktisk det er trist...De ER jo kun børn! 8 år...Hvorfor leger man ikke stadig far, mor og børn? Eller fantasilege??

Så nu drejer det sig om at få vendt hendes syn på sig selv, for hun er IKKE udenfor...Her til morgen kommer vi ud fra vænget og en pige fra klassen som Emma har mødt hver morgen de sidste tre dage og fulgtes med, hun kommer styrtende på sin cykel og råber til sin lillesøster, "vi ses jeg skal  med Emma!" og så går de to piger afsted snakkende og grinende...For nogle uger siden kom Emma hjem og fortalte at de to havde aftalt de skulle lege sammen og sove sammen...Men det blev ik til noget...og hvorfor? Alle har travlt tror jeg...man går måske og tror at alle leger sammen hele tiden, men alle har travlt og så er der fritidsinteresser, sport osv. jeg fulgtes lidt med dem og pigen fortæller hun går til noget både tirsdag, onsdag og torsdag...

Så måske det ikke er så simpelt det hele alligevel...Jeg hader bare når Emma er ked af det, hun skal have en god skoletid, både socialt og fagligt...de gange hvor der har været noget i nulte og første fortalte hun det jo og vi reagerede, jeg må stole på hun bliver ved med det...eller at jeg kan læse hende rigtigt.

Men heldigvis kan hun forklare sig...man kan tale med hende om tingene og finde frem til hvordan det hænger sammen...

Vi så "Undskyld, vi er her også" igår på DR1...om de unge med Downs...og jeg sagde til min mand, at de jo nærmest er normalt fungerende, de skal have hjælp...men hvem siger det ikke er et godt liv??

Den ene af pigerne går på en idrætsskole og de skulle på kanotur...hun snakker og hygger sig, bor i en skøn lejlighed på et bosted og har en kæreste, hun fortæller om sit liv og sine drømme...

Jeg synes da ikke man kan sige det er et dårligt liv!

Alle kan have noget de er ked af, en af pigerne græd på skærmen og sagde at hun nogle gange ville ønske hun var som alle andre, men efter en samtale med en pædagog var hun på toppen igen, hun har et job og en dejlig familie, der bakker hende op...

Da jeg satte mig ind til Jakob blev jeg trist. Jeg mangler nogle ord fra ham...At man kan tale sammen giver noget helt andet...

Måske kommer det engang...men jeg er virkelig bange. Bange hvad man gør hvis det ikke kommer...Kan han få et godt liv så?

Ja vil man sige for man skal lære at afkode ham, læse hns signaler og forstå hans behov og det kan vi...nogenlunde...

Unge med Downs kan bo på en institution, de kan få et liv blandt ligestillede og ligesindede...

Jeg kan ikke se mig selv give Jakob et liv på en institution...heller ikke som teen eller voksen, skal han så bare sidde der i tavshed?

Et fremmed sted...Et er hvis han forstod det, forstod...nu skal du på efterskole et år og have det skidesjovt. Men hvis man ikke kan kapere det mentalt og ikke ved hvad det vil sige...så vil det da være forfærdeligt at gøre det mod sit barn.

Og om han nogensinde vil få en videre forståelse for tingene...det ved jeg ikke. Det frygter jeg han ikke får...

Så jeg skal være sund og stærk...for det her er en livsopgave. her giver man ikke slip når barnet er 15 eller 18...det her bliver anderledes...

Så igen tænker jeg på mit helbred, jeg er begyndt på 5:2 kuren, ikke så meget for at tabe mig, men fordi jeg vil være sund og stærk indvendig. Den passer perfekt til mig fordi jeg ofte ikke spiser før middag alligevel, jeg har ikke noget imod at undvære mad og nogle gange glemmer jeg at spise fordi jeg har travlt med Jakob, så det føles ikke svært at undvære mængder af mad to dage ud af en uge og det motiverer til at spise sundere alle de andre dage. Jeg har besluttet mig for at skære kartofler væk ( medmindre det er bagekartofler eller pommes som vi kun får en gang imellem... )...Jeg vil være sund.

Det er jeg nødt til at være.

Der er hele tiden så meget man skal have styr på...Emma, skolen, Jakobs rutiner...ens helbred, økonomi, familielivet...Og det kræver altså noget energi. I forgårs cyklede Emma og Jakob og jeg en lang tur, ud forbi kirken og hestene på rideskolen...Det var en fantastisk tur! Alt sådan noget giver energi, når man gør gode ting for sig selv...sin krop og sin sjæl.

Men jeg drives af det. Jeg trives i det..............Heldigvis.

Idag skal vi til ortopæd og til røngent, jeg hader det sygehus noget, men det skal overstås...´Min mand har taget fri og Emma har tidligere fri fra skole og skal med for vi kan ikke nå at hente hende og når det er røngent og konsultation så kan tiden hurtigt skride.