En dag i hulen

Jakob har endnu ikke været ude fra værelset og klokken er næsten 16:30...Han vil kun være på værelset idag. Det er meget lang tid siden han har haft sådan en off-dag faktisk. Han er glad, men vil altså bare være i sengen.

Jeg har lavet et "musikhjørne" på hans værelse, vi har købt en foldud madras og den står faktisk op, så han både kan sidde på den og læne sig op af "ryggen" på madrassen, ret smart. Nu ber han selv om han få tændt sin CD-afspiller som står foran madrassen og så sidder han der og "lounger" og hører musik, super sødt :)

Vi har det godt, jeg tænker stadig rigtig meget på det oplæg vi lavede til Specialrådgivningens jubilæum og jeg tænker at jeg godt kunne forestille mig at holde foredrag for en større forsamling, altså hvis der var nogen som gad høre på mig :)

Vi havde en super weekend sidste weekend. Jeg blev først lidt mopset først på dagen, for jeg vil gerne have vores weekender er hellige. Det vil sige at jeg ikke vil have legekammerater i huset. Det skal være familietid. Til hverdag har Emma mellem 1 og 3 legeaftaler på en uge og det er nærmere 3 end 1...så jeg tænker ikke der er noget træls i at forlange at weekenden her er stille. Stille så man har plads til at være impulsiv, noget rutiner, skole, arbejde osv. jo ikke rigtig tillader til hverdag.

Jeg glæder mig altid til weekenden fordi der er vi jo allesammen samlet. Og jeg vil ikke varte andre op i weekenden andet end os selv, lyder måske lidt øv, men sådan er det bare. Ikke dermed sagt at man ikke vil have gæster, men vi har en regel om at det kun er én ting i weekenden. Har man gæster lørdag, så skal man ikke noget søndag eller omvendt.

Emma accepterede det da jeg foreslog den her "familieregel" med ingen legeaftaler i weekenden, det var mere min mand, der strittede imod, han synes det var synd for Emma...Han synes ikke hun skal kede sig 2-3 timer, hvorfor så ikke hellere lege med nogen. Jeg tænker mere, at børn gerne må kede sig, de må gerne geare ned i weekenden, det har de behov for ligesom voksne! Man skal ikke vænnes til at skulle underholdes 24-7. Det er No-Go for mig...

Børns skema er også fuldt til hverdag med skole, lektier, legeaftaler, sport osv.

Så weekenden må gerne være stille!

Så jeg foreslog en tur til Kerteminde for at få en is og så gå en tur på stranden og selvom min mand og jeg skulede lidt til hinanden, så blev stemningen hurtigt bedre, lige på det her punkt vil jeg ikke give mig. Jeg vil være sammen med min familie. Det er godt for os allesammen at få nogle anderledes oplevelser sammen fordi vores hverdag er så kompakt...Jakob og jeg er bundet til hjemmet, så derfor vil jeg gerne ud og opleve noget i weekenden, hve nogle hyggelige oplevelser med min mand og mine børn.

Så vi kørte afsted og fik parkeret bilen nær ishuset, Jakob havde travlt med at kigge efter alle bilerne, der kørte på vejen ved siden af fortorvet og da han så to ældre damer stå med hver deres cykel gik han hen og skubbede til den enes cykel! Han elsker at se når folk cykler :) de smilede selvfølgelig bare og vi blev egentlig lidt paf over at han turde gøre det, det plejer han ikke at gøre, han plejer ikke turde gå hen til fremmed mennesker på den måde...

Vi spiste isen og tog ned til stranden, Emma havde taget strandting med hjemmefra...skovle og spand osv. og hun nød at gå og finde sten, Jakob synes bølgerne der slog op mod strandkanten var sjove, men det der fik ham til at klukgrine var vinden! det blæste en del og det synes Jakob var SÅ sjovt, så han grinede simpelthen så sødt. Han gik rundt på stranden og klappede. Det var totalt fedt at opleve hvordan de begge to nyder den samme ting, vi slappede bare fuldstændig af og hyggede med at samle smukke sten og Emma ville faktisk hjem før Jakob. Jesper måtte indfange hm og hapse ham med, han ville gerne være blevet længere, men efter en times tid gik solen væk og så var det lidt koldt.

Men det er sådan noget her jeg gerne vil i weekenden! Måske på en enkelt udflugt og så ordne lidt derhjemme, bare være tæt på min familie..."Hvor var det godt du foreslog det" sagde min mand på vej hjem i bilen, for i bakspejlet kunne vi se to glade børn med røde kinder, der sad på bagsædet og smilede. "Jeg vil også meget hellere sådan noget her mor" sagde Emma.

Og det gør mig glad. Jeg ved godt der kommer en tid, hvor hun vil vælge os fra og være sammen med veninder, men den tid er ikke kommet endnu og man behøver ikke skubbe på. hver ting til sin tid...Til hverdag må hun lege alt det hun vil, weekenderne tilhører familien. Og når hun en dag står overfor mig som teenager og siger at hun hellere vil med sin veninde ind til byen, jamen så får hun sikkert lov. Men den tid er ikke endnu, hun er kun 9 og hun har brug for familietid.

Hun er ikke så stor endnu, godskelov. Hun vil stadig gerne krammes og nusses og holde i hånd, hun vil stadig gerne lege og fjolle. Gudskelov. For jeg ved at om nogle år er det slut. og så kan jeg ikke længere kræve hun skal være med til familietid, men så længe jeg kan så gør jeg det. Egentlig også for hendes skyld...

Børn bliver så hurtigt store. De kommer før i puberteten og de VIL gerne en hel masse...eller vil de?

Jeg tror gerne børn VIL være børn. Men idealerne fra Disney og Nickolodeon viser dem andre idealer, MTV, bladene, ting de ser på Utube...Emma googler på livet løs. Hun har fundet noget på Utube om kærester og hun sluger det hele råt, men jeg vil have lov at hive lidt i den anden retning. jeg har ingen itention om at stoppe hendes udvikling, det kommer helt naturligt, men jeg vil ikke bidrage til at "skubbe" hende ud af reden før tid og "bifalde" mini teens. Eller tweens som de kaldes...

Jeg tror på man skal lade børn være børn og teenagere være teenagere og voksne være voksne, men om det er en på forhånd´tabt kamp ved jeg ikke :)

Jeg vil bare nyde at jeg har to dejlige børn...som altså stadig gerne vil lave familieting :)