Haps

I mandags var vi på OUH med Jakob, min mor tog med. Det var bare den årlige konsultation...

Han er indstillet til en udvidet genprøve, men den har efterhånden været et år undervejs og lægen sagde at de har fået midlerne til den, men at der er et juridisk efterspil nu, da Jakob ikke kan samtykke. Den test kan åbenbart også afsløre fremtidige livsfarlige sygdomme, så nu er den strandet i den juridiske afdeling, det gav ikke helt mening for mig, da vi jo er Jakobs værger og intet barn kan samtykke og fuldt forstå hvad det går ind til?

Der var selvfølgelig ventetid, men Jakob tog det pænt, han vandrede rundt ude på gangen foran ambulatoriet sammen med mig og imens talte min mor med en mor og datter, der også sad og ventede, mor fortalte mig bagefter at de kendte en drend, der først talte som 8 årig. At høre sådan noget gør en fortrøstningsfuld...

Min mor kom ud til os og de gik lidt omkring, jeg holdte mig henne ved indgangen så jeg var sikker på vi kunne høre når vi blev kaldt ind. Og pludselig kommer mor og siger, at Jakob var ved at hapse en lille piges bolle! Hun var på hans alder og da han så hun havde en bolle rakte han ud efter den, han tog den ikke, men bare det at han gør det, det er helt nyt, at han ikke er forbeholden overfor det faktum at det er en fremmed.

På en måde er det jo en god ting...at han tør, for det viser mig at han ikke længere er så bange for andre mennesker. På den anden side så skal man til at holde ekstra øje :) der er en periode, hvor små børn hapser hinandens sutter, mad osv. den periode har Jakob aldrig været igennem, måske kommer det nu og som min mand og jeg talte om, så er det bedre sent end aldrig. Det vigtigste for os er at han kommer gennem nogle forsk. faser og viser os at han flytter sig ud udvikler sig. Så betyder hans kronologiske alder ingenting!

Moren til den lille pige grinede bare og smilede, og min mor synes det var helt vildt sjovt! Og jeg ved godt hvorfor, fordi det også gjorde hende godt...dybt ind i sjælen, at se Jakob være "som andre børn". Gøre noget som andre børn jo også gør engang imellem.

Og jeg har det ligesådan.

Godt gået Jakob!

Og også lidt godt at du ikke nåede at hapse bollen, for det skal man selvfølgelig lære at det må man jo ikke...:)

Han har det bedre idag efter hans off-dag igår.

Om lidt kommer farmor på kaffevisit og så skal vi nok ud og gå en lille tur med ham i klapvogn og med Albert vovse. Det er rigtig hyggeligt når hun kommer forbi lige et par timer...Jakob vågnede lige da Emma skulle i skole og så stillede han sig i døren ud til bryggerset. "Se mor Jakob vil ikke have jeg skal gå, jeg vil blive hjemme ved Jakob!" Og så krammede de hinanden...og ja det lignede at han spærrede vejen for hende, for han satte sine arme fast i dørkarmen :) måske gjorde han...:)

Jeg var faktisk lige ved at sige: "Så bliv du hjemme lille skat!"

Men det gjorde jeg selvfølgelig ikke...istedet glædede jeg mig over hvor glade de to er for hinanden!

I forgårs da Emma skulle sove og Jakob faktisk var på vej til at blive puttet, så gik han ind i soveværelset til hende og puttede sig op ved siden af hende og puttede sig sagligt i dynen. Det så simpelthen så sødt ud, som om han tænkte: "Jeg skal da sove hos Emma!"

Jo de elsker hinanden de to.

Og jeg elsker dem! :)