torsdag den 5. juli 2012

Hjælp til selvhjælp

Idag har jeg været til psykolog...Tænk at det engang var så tabu-belagt?? Det er det ikke mere. Nu er det nærmest trendy at gå til psykolg, at søge i sit eget indre, at få talt ud om problemerne, og få styr på sig selv, og sit liv.

Der er masser at holde styr på...Ting fra fortiden, som titter frem, nu hvor alle sluser er åbne, hvor følelserne arbejder i højeste gear. Så kommer uløste problemer og konflikter op til overfladen, og én ting jeg har lært er, at man ikke kan jonglere for mange ting på én gang, når man har et handicappet barn. For det kræver så meget psykisk energi, at det er altafgørende at man får renset ud i sit indre, at man gør sig selv stærk.

Jeg har en helt fantastisk psykolog, der formår at lade mig "indse" problemstillingerne, og når man selv får lov at indse og verbalisere problemet, så er det totalt "lights on marbel-head!" Så går det op for én, præcis hvad problemet er, og når man så ved det, så kan man arbejde på at få det løst.

Jeg vil så gerne være lykkelig. Glad...Positiv. Livet skal leves nu, og man skal være glad, mens man lever i det! Alt andet tager energi...Sorg og angst, det dræner én. Men nogle gange, så føler man netop det, det kan ikke undgås. Man skal bare ikke dvæle ved det, man skal videre...

Nogle gange, når jeg tænker på Jakobs fremtid, føler jeg sorg og angst. Pga det ukendte, de ukendte faktorer...Der er noget jeg ikke kan kontrollere. Og jeg vil så gerne kontrollere...Fred med det! Ikke alt i livet skal kontrolleres og vurderes og manifesteres...Hele tiden. Det er så trættende.

Se, idag vil jeg bare have lov at være glad, fordi vejret har været så fantastisk skønt! Fordi jeg stod og betragtede hvordan Emma havde sat sin lillebror i trækvognen, og puttet ham med et tæppe, givet ham et sladderblad, og sad og madede ham med mini-smarties...Nyde, det lille øjeblik, hvor jeg kunne se de to hygge sig. Det er små øjeblikke som det, der gør det hele værd, der gør at jeg kan være lykkelig, glad og positiv. Det er de øjeblikke, der nærer mig, og gør mig mindre sorgfuld og angst, når jeg tænker på fremtiden...

Så vil jeg bekymre mig en anden dag...Ikke idag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar