fredag den 27. juli 2012

Hyggeterapi

Igår gik det helt galt med lille Jakob, nu kan han også høre lyde som kommer længere fra nede i vores vænge...Det gode vejr lokker selvfølgelig folk og børn ud i haverne, og vandplask og sjov leg, kan pludselig forvandle sig til et mareridt for os. For mens Jakob sidder i skyggen under æbletræet og hygger sig, hører han pludselig råb og barnestemmer fra vænget, og så går han totalt i panik, og vi får ham hurtigt ind, men det hjælper hverken at lukke vinduer og døre, at gå ind på værelset med ham og tænde for musikken, han er utrøstelig, så han nærmest hyperventilerer.

Til sidst vælger jeg at tage ham med ud på badeværelset og tage brusehovedet ned, tænde for vandet og sætte ham ind i brusenichen. Og lige så stille kommer han til sig selv. Og så kigger han på én, som om han er taknemmelig. Som om han gerne vil sige: "Mor det var lige det, der hjalp"

Og jeg må indrømme i det øjeblik gav jeg mig til at græde...Græde af lettelse og frustration. Han har aldrig før været så sart...om det er pga alle de indtryk 14 dages camping har givet ham, er ikke til at sige. Måske er han fuldstændig fyldt op, og forhåbentligt vil det hjælpe at vi snart kommer ind i den rolige, kendte rutine igen. Men det må tiden vise...

Vores lille datter havde en legeaftale igår hos et vennepar som har en jævnaldrene pige, og de to piger er virkelig ekstremt tætte...Det er ret fantastisk, og selv børn i den alder kan føle et tæt bånd med hinanden. Vi havde aftalt at vi skulle komme senere, og så skulle vi grille. Men i det øjeblik jeg sad på badeværelsegulvet, våd og en smule ked af det, orkede jeg det næsten ikke...Men så kom min mand ind og sagde: "Lad os komme afsted, jeg tror det vil være godt for os alle at komme væk herfra..."

Og vi tog afsted...Og hold op hvor er jeg glad for vi gjorde det! Vi havde advaret dem om at Jakob var i et spøjst humør, og måske ville det ende med at jeg tog hjem med ham...

Men sådan endte det heldigvis ikke! Det blev verdens dejligste aften med grill og pandekager over bålet. Børnene, der legede og rendte ind og ud fra hus til have. Jakob, der numsede rundt og udforskede og hyggede sig. Der var kun en gang, han blev ked af det, fordi en af pigerne græd...men, det vennepar vi har tager det stille og roligt, og Jakob og jeg fik lov til at gå op ovenpå og se lidt TV, og kæle med deres søde kat, og så gik det hurtigt over.

Vi oplevede at pigerne kunne lege vildt og råbe, og fjolle i hængekøjen, uden Jakob blev ked af det. Han grinede med, når man gik med ham hen og betragtede dem. Måske det hjælper at han kan se hvor lyden kommer fra! Ihvertfald den glade lyd :)

Hvor fantastisk lægende, og rart det var...At være i selskab med nogen, der ikke tager det så tungt. De kigger ikke skævt til Jakob og virker ikke ilde berørt.. Og det er præcis det man ønsker sig, for det man ønsker allermindst, er at være en byrde for nogen. Vi vil bare gerne have folk tager os som vi er...Og så vil vi gøre det samme med dem.

Så selv når man er ved at give op, selv når man ikke føler man har mere energi tilbage, så tag chancen. Tag afsted...Det kan ende med at blive den hyggeligste dag eller aften! Og det blev det...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar