Lege, lege, lege....

Jakob er blevet virkelig social...De sidste par dage har han hentet mig, hvis jeg f eks tømte opvaskemaskinen og han legede på Emmas værelse, så kommer han gående ud efter mig og rækker hånden frem, det er overhovedet ikke til at stå for :) Det er simpelthen så fedt, nu foretrækker han virkelig selskab fremfor at nusse med ting selv eller bare se Dirty dancing, han vil lege...Han vil være sammen med mig. I forgårs stod opvaskemaskinen åben to timer, fordi han kom og hentede mig og vi endte med at lege og fjolle og gå fra skiftevis soveværelset, hvor jeg tumler i den store seng med ham, til Emmas værelse, hvor han ser lidt TV og vi leger foran spejlet, jeg laver tegn med ham og synger for ham og hans eget værelse, hvor vi skal kigge ud af vinduet...

Emma havde en ny veninde med hjem i går og hende var Jakob tydeligvis ikke helt tryg ved, og da moren kom for at hente hende var han urolig, min mand var ikke nået hjem, det ville have været rart hvis den ene kunne gå væk med ham, for han søgte hele tiden væk, men jeg måtte jo lige tage pænt afsked...Ved puttetid ville han heller ikke lægge sig før jeg gik med i seng, han var vildt træt, men trængte til at jeg gav ham noget tryghed...

I går aftes sad jeg i sofaen med ham og kiggede i de små billedbøger vi har fået lavet med billeder af familien og han sad i hvert fald 10 minutter mens jeg fortalte om alt på billederne og bare kiggede og lyttede! Det er nok første gange nogensinde! Og han blev selv ved med at invitere til mere, når vi havde nået den sidste side...:)

I går fik jeg en trist besked fra min skolelærerinde fra folkeskolen...Eftersom jeg ikke længere er på Facebook, ser jeg ikke mange af de mere officielle beskeder. Min barndomsven og ekskærestes mor er gået bort...En kvinde hvis hjem jeg er kommet i hele min barndom, jeg har været med dem på ferier osv...Det gør mig virkelig ondt, jeg tænkte rigtig meget på det i går, hvor er livet altså bare mærkelig. Alting er så flygtigt og det hele går så stærkt. jeg føler jeg har brug for at gribe fat i noget, noget der kan bremse det hele lidt ned...Jeg drømmer hele tiden, de sidste par uger har jeg hver nat befundet mig i fortidens univers, måske igen et signal om at man har brug for at gribe fat i noget man kender, noget der er genkendeligt.

Hold kæft mand, er der stadig nogen, der tror livet er og kan være en leg?? At man kan lege sig igennem det hele...Jeg kan da godt blive en smule misundelig på de mennesker der formår det, folk som aldrig møder rigtig modgang...Men mon ikke de er i fåtal...Medmindre man er en airhead realitystjerne, der kun går op i tanlines og blitzlys?