Mens du sov

Jeg vågner her til morgen af den dejligste lyd af regn, der trommer ned udenfor, det giver en dejlig ro til lige at tænke lidt...Så ved jeg at min mand ikke er cyklet på arbejde, men jeg ved at Emma og mormor og bedste, sidder inde i campingvognen og hygger sig!

Jeg beder til at solen kommer frem, for selvom jeg synes camping er fantastisk, så er det altså mest fantastisk, når det er godt vejr!

Da jeg vågner, kigger jeg over på Jakob, som ligger med måsen lige i vejret, og snorksover...Der er ikke noget mere fredfyldt for mig, end at betragte mine børn, når de sover.

Jeg ved der går en times tid mere, før han vågner, for han sover sent om aftenen. Han har svært ved at vågne om morgenen, og han har svært ved at falde til ro om aftenen, sådan er det med sensitive børn, har ergoterapeuten fortalt. I aftes tumlede han rundt i sengen, og hyggede sig, men tilsidst vil han gerne falde til ro, og så elsker jeg det nye han er startet på. Så rækker han ud efter mig, for så skal jeg komme tæt på ham, og nærmest ligge i ske med ham, og holde hans hånd....så nusser jeg ham i nakken indtil han falder hen...

Vi har svært ved at have for tidlige aftaler om morgenen, for Jakob er mindst en time om at vågne rigtigt. Han får tændt sin diskolampe, hører lidt børnemusik, og får et par billeder han kan ligge og kigge på, og ganske stille og roligt, kommer han til sig selv.


Jeg sover sammen med Jakob, jeg er ikke kommet ud fra rummet endnu...og jeg kommer det nok heller ikke inden for den nærmeste fremtid. Folk spørger tit, om jeg dog ikke bør sove sammen med min mand, om Jakob ikke skal lære at sove selv? Der er mange ting lille Jakob skal lære...Der er mange ting jeg bør...Men det bliver ikke lige nu. For der her fungerer fint for os, jeg har det bedst sådan...Jeg blander mig heller ikke i andre børns sove-accomodations.

Det kan være svært for andre at sætte sig ind i vores bevæggrunde, for at handle som vi gør.

Jakob har haft flere anfald, da han var mindre, og hvis man har oplevet den angst, så er det ikke sikkert, man ville sige sådan? Hvis man havde prøvet at stå med sit barn i armene, angst for at det måske ikke vågner igen? Så er det ikke sikkert man bare ville ændre sine sove-vaner...

Sikke en masse tanker jeg fik tænkt...Mens du sov.