tirsdag den 20. august 2013

Eftervirkninger

Efter Jakob blev passet hele lørdagen, mens vi var på familieudflugt med mine forældre. Så har han været ret ked af det...hele søndag og igår var han pirrelig, ked af det og ville ingenting, han har heller ikke rigtig spist.

Jeg snakkede med fys som kom på besøg igår. Det er jo tit små ting, der "ødelægger" det...F eks har farfar og farmor to biler...de har en stor grå en som minder om vores og den kan Jakob godt lide...Så har de en lille sort en, en ny KA som er farmors bil og hun elsker den...problemet er bare at Jakob ikke bryder sig om at køre i den, han bliver bange når man skal bakke i den og eftersom det var den jeg lånte, den dag vi skulle til tandlæge, så forbinder han den med noget træls...Jeg havde nær aldrig fået ham ind i en da vi skulle hjem...

Farmor og Jakob var kørt på besøg nede hos farfar og selvom hun måske ikke synes Jakob virker bange når de kører i bilen, så VED jeg han er det...Det er sådan nogle ting, der kan gøre at han reagerer voldsomt dagen efter...men man kan vel ikke diktere hvilken bil de skal køre i sammen med Jakob...Kan man? Jo det kan man vel egentlig...og ellers kan man ihvertfald sige at de ikke skal køre tur, hvis det er KAen de kommer i...For igen, det er os der betaler regningen.

Nå, men idag virker han mere frisk...Han vågnede tidligt, så jeg kunne lave grød til både Emma og ham, og så fulgte vi hende i skole...Min mand og jeg har lavet en aftale om, at de dage han cykler på arbejde skal jeg løbe en tur med Jakob i joggeren, og idag cyklede min mand, så da vi havde vinket farvel til Emma ovre ved skolen løb jeg 20 min med Jakob i joggeren og Albert ved siden af :)

Jeg er gået i helsemode. De sidste par dage har jeg lavet grønne smoothies...Frisk spinat, advocado, agurk, æble, limesaft, frisk ingefær...Jeg kan godt lide tanken om at kroppen bliver fyldt op med gode ting og jeg lokkede endda min mand og Emma til at drikke en, dog lidt mere børnevenlig : ) med frosen banan, kiwi, æble, appelsinjuice og spinat og hørfrøolie og jeg er stolt, når jeg ser at Emma drikker den uden problemer...

Efter løbeturen kørte vi til bageren, og det ved Jakob godt hvad betyder...: Gulerodsboller...4 for 25 :)

Og da vi kommer ind til den søde bagerdame, der er ved at taste varer ind for en anden kunde, så griner Jakob, fordi kasseapparatet bipper :), da det bliver vores tur og vi bestiller og skal betale, vil han trykke på dankort terminalen, det griner vi lidt af, men som hun rigtig nok siger, så er det sikkert alt det legetøj børn har, man kan trykke på og aktivere...

Hele vejen hjem i bilen sidder han så sød og lytter til børnemusik, da vi når hjem og jeg åbner bildøren i hans side, så får jeg det sødeste smil...Og så er der fest...Inde i sengen med Ipad og boller, han klapper og ryster hovedet...Han nyder det...Jeg elsker når jeg kan se han er oprigtig glad...

Min mir skrev igår...nu hvor Jakob ikke kunne være med på familieudflugt, så vil de have os med i ZOO en formiddag mens Emma er i skole, så han også kan komme på udflugt og når vi har været i ZOO så køber vi Mac med hjem...Det glæder jeg mig til og jeg bliver glad når de tænker sådan, når de tænker på Jakob...Der er altid gaver til Jakob, når vi har været på udflugt, så har mor købt en ting til ham...det er dejligt...Og det føler jeg også man skal...For Jakob ved ikke vi har været på tur og har fået lækker mad og oplevet noget...Men som jeg sagde til Emma...Jeg bliver så glad fordi hun altid husker ham...fordi han også skulle have en ballon fra Jensens når nu han IKKE var med...Fordi hun tænker på ham.

NETOP fordi han ikke ved det...det er lige præcis derfor at vi har pligt til at huske det, huske ham.

Og det gør vi. Alle vi der elsker ham...Sidste år var familieudflugten et fedt hotelophold i nordjylland og da var Jakob med, da havde vi vores eget hotelværelse, og så kunne man trække sig tilbage med Jakob når han havde brug for det...Han var med på køretur og gåtur ved havnen...Det er dejligt når han kan være med, samtidig er det vigtigt at man vælger...I år var der for mange skift...en sejltur, restaurant, minigolf og det er jo også fedt at være afsted alene, så man kan fokusere fuldstændig på Emma, man tilpasser sig og vælger om han skal med eller ej...Det skal jo helst være godt både for ham og for os...For hvis man vælger forkert er der eftervirkeninger...Sådan er det bare...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar