Jakob vågnede tidligt idag...kl. 5:05 præcist :) så vi har nået en del allerede...Vi har fået risengrød til morgenmad ( det første Emma spurgte om, da hun opdagede Jakob var vågen ) og smoothies. Vi har fulgt Emma i skole og gået ekstra tur med Albert, nu foretrækker Jakob igen sin trækvogn fremfor joggeren, de sidste par gange vi har kørt i joggeren sidder han sidelæns og kigger nedad, ikke gode tegn og halvvejs på turen bliver han ked af det...Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad, der trigger at han pludselig ikke bryder sig om at køre i den...
I går aftes da jeg sad i sofaen kravlede Jakob igen op og satte sig ved siden af mig, det er han begyndt at gøre, det ser så sødt ud, så skal jeg hente hans ipad og så sidder vi der sammen, mig med computeren og ham med sin ipad. Måske det er en del af det her "efterligning", han er nemlig også begyndt, når han hører Bruno Mars´"Lazy song", så vipper han med hovedet ligesom Bruno og aberne i starten og når han hører Nabihas "Mind the gap" så rocker han med skuldrene ligesom hun gør i starten...det ser bare så sødt ud når han gør det...
Vi havde besøg af ergo i forgårs et super besøg, hvor hun så ham spise...for at se om han bruger tungen til at flytte maden rundt i munden og det gør han, så det er super godt, men han har ikke mange kræfter i sit bid, så derfor kan han stadig ikke tage hårde ting eller for store bidder. Jeg har ofte hørt min mor og min mand sige: "Han kan altså godt tage større bidder!" Det ved jeg godt han KAN, men han bryder sig ikke om det, han har sværere ved at håndtere de store bidder, han har ikke samme bid-kraft som vi har...og han vil hurtigere stoppe måltidet hvis bidderne er for store, hvilket farmor har måttet sande, eller jeg tror faktisk ikke hun ved det er derfor...men det ved jeg...Så nu laver jeg hans rugbrødsmadder på forhånd hvis jeg ved at han skal have frokost, når hun passer ham...på den måde undgår man for megen finger-pegning...eller følelsen af at man ikke gør det rigtigt...Alle gør deres bedste, men det kan også være svært at fortælle folk hvordan de skal gøre det, men det kan jo være nødvendigt som ergo pointerede...så fra nu af må det være sådan at min mand siger det til hans forældre hvis der er noget og så må jeg tage en snak med mine, hvis der er noget...
Hun havde den finseste lille kuffert med, med spændende ting...en bide-dims, som stimulerer ham på en positiv måde fremfor sutten, der intet godt gør for hans mundmotorik...og så sådan en elefant- dims, en jiggler ( sjovt ord ) den vibrerer og hvor han førhen ville være uger, måneder om at turde røre, så puttede han den i munden og tolererede endda at hun stimulerede kinderne med den! Kæmpe fremskridt...
Nå men tilbage til denne morgen, da vi gik turen med Albert så jeg en ældre mand, han går tur hver morgen...Vi hilser på ham de fleste morgener fordi han ofte går henne omkring skolen og stien og boldbanen, han samler nemlig flasker...En venlig mand, han aer altid Albert og hilser på børnene...Han har det samme blå tøj på hver dag og bare tæer i træskoene, også hen mod vinteren...Jeg kan ikke finde ud af om han er okay...om han gør det bare for hyggens skyld eller fordi han mangler penge...Han ligner ikke sådan en forhutlet en...( uden nogen som helst antydning af fordomme ) jeg har flere gange tænkt om jeg skulle give ham vores flasker, men det er måske pretentiøst af mig at tænke sådan...men det er fordi jeg jo ikke selv samler en pantflaske op hvis jeg finder den...Jeg mangler jo ikke penge...Men måske det i virkeligheden er pretentiøst af mig at lade være?
Måske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar