tirsdag den 13. august 2013

Skolestart...


Så har jeg fulgt Emma i skole...Min mand havde taget fri og blev hjemme hos Jakob. Emma fik selv lov til at bestemme hvem af os, der skulle gå med over på skolen og hun valgte mig fordi jeg er bedre til at trøste :) men hun blev ikke ked af det, hun var betuttet, men ikke ked af det..."Jeg lader bare som om jeg er sur...for så begynder jeg ikke at græde".

Det er en ny klasse hun skal gå i, så det er virkelig SKOLESTART, eftersom det ER en helt ny klasse hun skal gå i. Jeg fatter ikke hun skal starte i anden klasse...8 år og i anden klasse, mens vi gjorde os klar imorges tænkte jeg frem...Bare to år, så er hun 10 år! og Jakob er 6...Wauw, det kan jeg slet ikke forestille mig, slet ikke...Hun startede i nulte, en super god klasse, der bare fungerede rigtig godt sammen, især pigegruppen, som var fasttømret og hvor ALLE var med, der var ikke sådan klikker, alle legede med alle-agtigt. Så besluttede skolen at lave strukturen om, så nulte, første og anden skulle mikses sammen og laves til storhold, så hele første klasse gik hun sammen med både nulte-klasse børn og andenklasse-børn. En time var nu delt op således at de skulle rokere 3 gange...et lokale bestod af en stor trappe, borde og computere og hver 20ende minut skulle de rokere...Det resulterede i at børnene farede rundt og når de så skulle skifte fag og ind i et nyt klasseværelse, så farede de ofte stressede rundt og Emma fortæller at hun ofte kom for sent fordi hun ikke kunne hitte ud af hvor de skulle være næste gang...Ude i centralrummet hang en fin stor tavle, tilknyttet hvert storhold, men det kan være svært at finde ud af hvor man skal hen, når man endnu IKKE kan læse!!!!

Okay, så fandt skolen ud af at det ikke var en god ide med denne ordning, så nu er de gået tilbage til det almindelige skolesystem og istedetfor at gå tilbage til de oprindelige nulteklasser, så har de blandet de to årgange endnu engang og skabt nye klasser!!!

Og, ja så møder vi derovre og der står en SFO pædagog og siger at den lærer, der skal være deres klasselærer desværre har sygemeldt sig de næste 4 uger, hvilket betyder de får en vikardet ville vi vide hvis vi havde kigget på intra, hvis man altså kan logge sig på, for der er problemer igen igen...og at hun ( SFO pædagogen ) vil tage sig af dagen idag...Peferkt start.

Det eneste positive er, at mange af de piger hun gik med i nulte, er kommet med i den her klasse...Det er super godt, men der er også kommet 3-4 af ballademager-drengene med og det er Emma nervøs for. Der er særligt en dreng, der simpelthen skal holdes når de har idræt fordi han slår løs på de andre børn...Min mand har set ham løbe efter en anden dreng med en billiardkø og da pædagogen stopper ham kalder han hende "møgluder"...ak ja...Og moren stod magtesløs. Det er så skønt at gå i skole...De drenge, der laver ballade er kommet på et madhold, så i frokostpausen laver de pommes med fiskefiletter, de laver kylling og nachos og sidder og spiser det...fordi de skal lære at arbejde sammen og få noget godt ud af det...og så kan alle de børn som er artige så sidde med deres kedelige madpakker og se på at "uartighed" belønner sig?

Min tålmodighed med denne skole er ved at være brugt op. Men min frygt er, at det ikke forandrer sig ved at flytte hende...Jeg er mere tilbøjelig til at gøre et forsøg end min mand...Jeg ved bare jeg ville hade mig selv hvis det gik op for mig, at Emma havde fået ekstra svært ved at lære pga en dårlig faglig skole...Jeg ved der sidder et godt hoved på hende, jeg ved hun altid har været videbegærlig, men det er aftaget og lysten til skolen er dalet...Jeg mindes da jeg var barn, da var det i skolen man lærte at læse og regne, nu hedder det sig at forældre skal være en aktiv del, det er også iorden at man skal øve med sit barn, al øvelse gør mester, men det skal ikke være sådan at det hedder 50/50 fordi skolen ikke magter at løfte opgaven og ofte kommer Emma hjem og fortæller, at de har fået lov til at se en film...det fik vi da også lov til af og til, men ikke 3-4 gange om måneden!

Jeg er bange, sgu ikke bare for Emmas skolegang, men for Danmarks unger...Mon der er en grund til at danske firmaer outsuorcer mere og mere og al intelligent arbejde laves elsewhere? Andet end prisen, måske der er andet end prisen, der er skyld i det...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar