Eftersom Emma og mig blev lidt småuvenner fra morgenstunden igår sagde jeg til min mor at jeg gerne selv ville hente hende fra skole, imens gav min mor Jakob en tør mås og fik ham i tøjet, så vi kunne komme på udflugt.
Da Emma så mig vinkede hun, vi gav hinanden et kram og gik og småsnakkede på vej hjem...Jeg spurgte hende om hun kunne regne ud hvorfor jeg hentede hende og ikke mormor...Jeg forklarede hende at jeg gerne ville have talt lidt ud med hende før vi skulle på hyggetur og vi blev enige om, at fra nu af fortæller man hinanden hvis man er morgensur feks. eller hvis man vil have noget andet på sin morgenmad end det jeg har smurt, så siger man det pænt istedet for at lægge sig til at skrige som det første :).
Så var den prut slået :) vi kørte en tur i centret og startede med at gå rundt og kigge, Jakob sad i indkøbsvognen og lyttede til musik på min telefon, det afleder ham lidt, men der er helt klart sket noget positivt med ham. Han reagerer ikke længere på barnegråd, så det letter virkelig sådan en udflugt!
Vi gik på MacD og fik frokost og Jakob sad så sød på stolen og spiste sin cheeceburger og Emma og mormor grinede og fjollede...
Så kørte vi ud og handlede lidt ind, Emma gik rundt med ham i hånden, det ser bare SÅ sødt ud...tænk at de kan det nu :)
Min far kom og hentede mor og spiste med, da vi sidder ved bordet snakker vi om Emmas fødselsdag, og jeg spørger om han regisktrerede det min svoger sagde til ham til fødselsdagen...men det gjorde han ikke. Han hørte det slet ikke negativt, men havde bare syntes det var morsomt, da min svoger sagde: "Jeg vil ikke smage din øl, du er jo handicappet, måske smitter det"...
Jeg kunne godt mærke det sydede lidt inden i...Hvorfor forstår han ikke at det går over min grænse?? Når Emma også er til stede er det endnu værre, det forsøgte min mand også at forklare ham, men han syntes vi overregerede fordi min svoger jo holder af os og af Jakob og aldrig ville såre os bevidst. Og det ved jeg også godt, og jeg er heller ikke vred, jeg bliver bare så ked af det når folk ikke tænker sig om, havde han tænkt sig om en ekstra gang er jeg ret sikker på han ikke havde formuleret sig sådan...men nogle gange ryger der ord ud af ens mund, som man ikke mener så slemt, sagde min far. Han kan jo også godt finde på at kommentere hvis der kommer en overvægtig mand eller dame gående, det gør min svigerfar også. Noget jeg ALDRIG kunne få mig selv til. Aldrig. Jeg vil ikke gøre mig selv sjov på andres bekostning. Så hans grænser har mere vidde end mine...men jeg følger mine grænser, ikke andres. Og det samme har vi lært Emma, netop derfor siger hun også fra overfor børns kommentarer...F eks havde en pige som hun ellers er så glad for sagt: "Alle handicappede er grimme, ikke din lillebror, men alle de andre". Så havde Emma sagt: "Jamen min lillebror ER jo handicappet og nu ved jeg hvordan du virkelig føler, så nu synes jeg ikke vi skal lege så meget sammen mere...".
Der er ingen tvivl om at de finder hinanden igen, men Emma har ret klare grænser især med Jakob og så handler hun derefter. Jeg synes ikke hun er nærtagende for de kalder også hinanden ting som "kødklump" og "Tykke kødklump"...noget vi liiiige hæver øjnbryn af, men hun skal finde sin egen grænse for hvad hun kan mærke og hvad der IKKE går hende på, for man kan ikke reagere på alt, så får man dælme travlt, så vi lærer hende at noget skal hun lade glide og andet skal hun ikke finde sig i, men hamrmonien i det, den skal hun selv finde...
Nogle mennesker vil måske synes jeg går over stregen ved at blogge om en kommentar fra et familiemedlem...Det er uden tvivl rigtigt for nogen, men jeg har lidt den holdning at hvis folk kan sige tingene, kan de vel også tåle feedback...Jeg skriver om det nu, det har jeg simpelthen brug for, for at få det ud af systemet, jeg kan ikke bare lade det glide, for så sidder det fast i MIT system og det har jeg ikke plads til.
Nå nok om det.
Igår lavede Jakob pøller...Ikke kun små pøller, men kæmpe blefulde af pøller! Så nu er der virkelig kommet gang i systemet, og det er som om en sky letter over en! Han var så glad bagefter, lettet og glad...Og så er vi glade!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar