torsdag den 2. maj 2013

Endelig fik vi styr på sommerferien...

Vi er ikke de bedste til at planlægge måneder og år frem i tiden, slet ikke efter vi har fået lille Jakob. Han har slettet ordet plan fra vores ordforråd, det er ganske enkelt ofte umuligt, så vi gider ikke spilde krudt på det.

Men sommerferien er man nødt til at planlægge lidt, ihvertfald hvis man ikke gider møde "udsolgt" hver gang man klikker sig ind her og der...:)

Vi har gået i flere uger og snakket frem og tilbage og igår var vi så vidt at vi overvejede at tage ud med campingvognen igen, men det må have været i træthedens delirium. :) For da vi vågnede imorges virkede ideen igen rigtig dårlig...

Og...

Vi vil ikke skilles ad som familie, så vi måtte finde på noget som var godt for os alleer ikke hyggeligt når det kun er to eller tre af os, der flyver på charterrejse, og vi kunne i virkeligheden heller ikke undvære Jakob så længe, han ville heller ikke kunne passes en hel uge...

Nu prøver vi at køre lidt længere end man måske er heeeelt tryg ved, men mon ikke det går. Vi har lejet en lækker feriebolig lige ned til Moselfloden og de 8 timers kørsel er absolut maks for os.

Emma har allerede fortalt det ovre i skolen og hun glæder sig. Vi tog hende faktisk lidt med på råd...vi foreslog en uges camping hele familien og så en flyvetur bare hende og os, mens Jakob ville blive passet op af de to bedstemødre. En forlænget weekend til Paris eller London eller Barcelona, men hun har ikke lyst til at flyve. Det er ikke sådan at hun drømmer om det åbenbart...Men man kan høre hun synes det lyder hyggeligt vi skal ud og køre rigtig langt ( for os ).

Så vidt så godt...

Mosel...here we come!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar