søndag den 26. maj 2013

Tid til lommepenge?

Emma er ved at være ret bevidst om penge og deres værdi...Hun kigger på priserne, når vi er ude og handle og ofte lader jeg hende rende efter forsk. ting...Og hun kan jo godt se forskel på at en dåse majs til 4 kr er billigere end en til 10 kr.

Sådan er det også når hun selv har penge hun må bruge...Hun tænker i pris og i værd. Hvis man har 100 kr. er det så værd at bruge alle pengene på én topmodelmalebog eller splitte det op, så man kan købe en anden billigere malebog og nogle andre ting.

Hun kan også spørge: "Må jeg få den der..." og så siger jeg..."ja hvis du vil bruge dine egne penge" og så siger hun faktisk ofte nej :) for hun er egentlig sparesommelig og bruger ikke bare løs, hun tænker over hvad hun skal købe og afmåler pengene. En god ting at lære...en god ting at kunne.

Og jeg tænker det er ved at være tid til at overføre den kvalitet til noget andet...Lommepenge...

Det er ikke nogen hemmelighed, at Emma er et kæmpestort rodehovede, hun er ekstremt kreativminded og der følger noget for hende organiseret kaos med...uden tvivl. Hun bruger soveværelset som et slags ekstraværelse, for der er TV med alle børnekanalerne, hun har TV på sit værelse, men det kan kun afspille DVD, så ofte indtager hun soveværelset og imens hun ser TV skaber hun den ene kreation efter den anden...af gamle papkasser, kan der blive en bil til Jakob, et klædeskab til hendes dukke osv. osv. men ofte ligner det der er sprunget en bombe!!! Og jeg skælder lidt, men har ikke været konsekvent med at bede hende om at rydde op, fordi kreativitet jo er en god ting, min mand og jeg har sagt utallige gange at der skal ryddes op inden hun starter på en ny aktivitet, men ofte skal det gå så stærkt at hun bare flyver fra det ene til det andet og efterlader et mayhem af kaos i sit kølvand, sko der er kastet af fødderne i udestuen, jakker smidt på græsplænen, og det er egentlig et kæmpe irritationsmoment...Her til morgen kommer jeg ind og ser at der igen ligger tusser og papir spredt ud over det hele, tøj i bunkevis som hun har prøvet og taget af igen...og igår brugte jeg tid på at få ryddet op og gjort det rent og pænt...men det kan føles meningsløst, når man dagen efter kan se at der står madrester i vindueskarmen og at det flyder med papir og tusser. Jeg var egentlig gået ud igen lige før, men nej...den går ikke. Så jeg gik tilbage og forklarede hende...tænk hvis mor gik ind på dit værelse, det fine ryddelige værelse, som hun lige gjorde pænt og fint igår, og bare rodede det til?

Jeg bliver ked af det, når jeg ser at hun bare smider omkring sig med tingene, især når hun ved at jeg lige har ryddet op! Da hun var mindre kunne man undskylde hendes tankeløshed med at smide tøj overalt, glemme hvor hun havde sat sine sko osv. med alderen, men nu er hun 8 år og så kan man godt begynde at tage noget ansvar i det lidt større billede...vi bor alle 4 i det her hus og skal allesammen bidrage til at her er pænt og ryddeligt...man måå gerne rode, men man skal altså rydde op efter sig selv!

Og jeg overvejer nu om hun skal til at have lommepenge, man kan trække af...så hun lærer at der er noget konsekvens...men jeg er kommet frem til, at det skal hun ikke. Penge skal IKKE være motivation til at rydde op og tænke sig om, det skal hun lære helt uden udsigter om penge og belønninger, hun skal rydde op og bruge rummet på en ordentlig måde, fordi jeg siger det...og ikke fordi hun mister 5 kr. :)

Færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar