Ikke i mål endnu

Jakob har stadig ikke lavet puha...Vi kører movicol og lactulose ind og er også begyndt at sprøjte olie op bagfra...Jeg talte med lægen på OUH igår, hun er virkelig sød, hun lytter og hun er meget forstående. Hun sagde vi bare skulle køre på med olien bagtil, det er egentlig også det de vil gøre...hvis han ikke har lavet i weekenden skal vi på sygehuset mandag for at have lagt en slange op og så vil de vurdere om han skal indlægges eller om vi må få ham hjem og selv sprøjte olien op, de har stor forståelse for at Jakob jo er sart og trives bedst hjemme, jeg er virkelig bange for at en uge på sygehuset vil gøre rigtig stor skade på ham psykisk...

Så vi ber til at det lykkes, så han kommer af med puhaen hjemme...og så skal mavespecialisterne undersøge ham, for heldigvis er de enige i at vi skal undersøge HVORFOR pøllerne er så lang tid om at passere i hans system. Det er over 3 uger siden han har lavet...den eneste grund til hun ikke indlagde os akut var at hun kunne se han trivedes og ikke havde smerter, han var end ikke spændt i maven, egentlig ret imponerende sagde hun.

Igen et mysterie.

Idag er min mand og Emma til eventyrløb i Odense, de har valgt en 5 km og Emma var superspændt...Hun så så sød ud i løbetrøjen med min mands firmalogo på :) og selvfølgelig skulle hun have sin palietshorts på til ( man er vel sin mors datter - vi kender ikke begrebet praktisk ).

Mormor og bedste og farfar og farmor står og venter i målområdet, det er så dejligt de bakker op om alt vi gør. Min far har lige fået ny hofte, men han skulle naturligvis med og min mor har lige smset at han sidder på en medbragt campingstol og kigger :)

De er ikke i mål endnu, de løb afsted 11:43 og Emma var lidt utryg, hun holdte sin fars hånd for hun blev lidt klemt blandt alle løberne, der er tusindvis af mennesker. Når de kommer i mål skal de over i firmateltet og have pølser, sodavand og fadøl...Det lyder hyggeligt, men godt bedste-mekanikken kunne tage med, for alle de mennesker ville ikke være noget for Jakob. Min far hviskede til mig om jeg gerne ville have været med, men det behøver jeg ikke. Jeg er glad fordi de er mødt op...

Det gør Emma glad...

Nu venter jeg spændt på at se de kommer hjem med billeder af de kommer hen over mållinien og jeg sidder lige så stille i stuen og ser TV, mens jeg venter på Jakob vågner...og jeg håber også han når i mål idag...:)