Fest og farver

Okay...Lørdag kom der hul på bylden, Jakob fik lavet puha! Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii....

Mens Emma og far var til oldemors fødselsdag fik Jakob med møje og besvær klemt noget ud på størrelse med en lille bordtennisbold! Jeg må indrømme jeg jublede og dansede rundt, så han må have troet han havde besteget Mount Everest...og så lavede han nok en 6-7 gange den dag...

Men nu er problematikken den samme igen, der ligger noget som driller i maven og vi starter forfra med at pumpe med movicol og lactulose og olie. Lægen mener bare vi skal forsætte indtil mavespecialisterne vil se på ham...Så det gør vi...for et eller andet er der galt, det kan ikke passe han skal have sådan et besvær med at få lavet HVER gang.

Min mor er her, hun blev fra søndag, hvor vi fejrede Emmas fødselsdag og så ville hun tage med på sygehuset hvis det blev aktuelt, men heldigvis må vi være hjemme med ham. Det er dejligt at have hende her, det giver lidt hygge og hun er rigtig god til at hjælpe til og hygge om børnene...Det er dejligt...og mens hun er her så laver jeg morgenmad og middagsmad og aftensmad, og serverer det for hende, det ved jeg hun sætter pris på, for hjemme er det hende, der laver alle måltiderne, så kan jeg forkæle hende lidt på den måde...Hun gør rigtig meget for os, hun hjælper alt hvad hun kan med vasketøj osv. hun vaskede køkkenet af igår...Det er jo en kæmpe hjælp!

I søndags fyldte Emma 8 år...hun vågnede halv 6, satte sig op i sengen med ordene: "Jeg har fødselsdag"!

Kl. 5:40 stod vi med nattøj på ude i vænget og så vores store datter cykle rundt på hendes nye lyserøde cykel...:)

Hun elsker fest og farver, på det punkt er hun Jakobs modsætning, hun glædede sig til huset blev fuldt af gæster og timerne til kl 12:30 var laaaaaaaaange :)

Men så kom der gang i den og alle gæsterne var indstillet på at feste og hygge sammen med Emma, helt på hendes præmisser :) Der blev spist mørbrad i lange baner og folk grinede og snakkede...der er ingen tvivl om at fødselsdagen var vigtig for hende i år, det er hendes dag...I år faldt mors dag på samme dag som hendes fødselsdag, men jeg fik overrakt min gave dagen før, for hun ville ikke dele sin dag med mig :) og det er helt okay.

Der er ingen tvivl om at Emma jo går på krompromis i hverdagen, ikke sådan synligt, så det gør noget fundamentalt ved hende, men fødselsdagen den var en klar manifestation af hendes behov for at være fuldstændig i centrum og IKKE dele opmærksomhed eller behov med nogen...

Jakob var mest på sit værelse, han brød sig ikke om al den larm og igår var han ikke meget værd...han var ked fra han vångede til han gik i seng og ingen undtagen mig og min mand måtte komme tæt på. Eftersom farfar og farmor var på Læsø på selve dagen, kom de igår for at ønske Emma tillykke, men end ikke hans elskede farmor måtte komme tæt på, da hun forsøgte at gå ind på værelset flere gange, så skreg han og kastede sig tilbage...Han faldt først til ro, da jeg lukkede døren og det bare var ham og mig...

Idag er det ovre, han er kommet sig efter i søndags og han er glad...

Men jeg er ikke helt glad faktisk...det med maven går mig på...den søde dame fra legeteket, hvor vi låner legetøj, ringede nu har vi igen glemt at hente legetøj...jeg synes ik jeg har overskud til det...når Jakob vridder sig i smerte og er pyler og ked, er det ikke legetøj man tænker mest på...og så tænker jeg på noget andet...

En af fødselsdagsgæsterne som jeg ellers er så glad for...det har jeg altid været...det er jeg stadig, men min mand fortalte mig igår at han havde sagt noget til Emmas fødselsdag, folk kommer ofte til at sige noget de ik mener så bogstavligt eller der ryger gloser med som er upassende osv...og hvordan håndterer man så det? Jeg synes det er endnu sværere når det er familie...Da overrasker det bare endnu mere...måske er jeg sart, man har antennerne ekstra ude osv. og det er ikke fordi man skal blogge om alt og ingenting, men...Min far har fået ny hofte, så han halter lidt...han spurgte min svoger om han ville smage hans øl..."Nej..." siger min svoger. "Du er jeg jo handicappet, måske smitter det?" Og måske ville man grine af det hvis man ikke havde et barn, der er handicappet?? Eller måske ville man IKKE.

Emma var i udestuen og jeg har forsøgt at udfritte hende lidt om, om hun hørte hvad, der blev sagt, men det tror jeg ikke. Hvis hun gjorde vil jeg jo gerne tale med hende om det...Og der er ingen tvivl om at havde jeg været der, havde jeg sagt at sådan noget gider jeg ikke at høre i mit hus. Og så var den prut slået....Jeg er selv ret påpasselig med hvad jeg siger. Det er dælme svært....Rigtig svært...Ligesom den kollga på min mands arbejde, der står og råber ud over hele lokalet at han skal skynde sig at bestille biobiletter fordi han ikke gider sidde ved siden af alle de handicappede. Der er bare nogen ting man ikke skal sige, der er nogen ting man ikke skal lave sjov med eller bruge gloser på at pointere små ting med store ord. Jeg synes også det er respektløst at bruge ord som "voldtage" som del af en alm. sætning for at pointere en ubetydelighed. "Det fodboldhold blev voldtaget af...". Er der ikke bare nogen ting man IKKE siger?? "Hvis du tager det sidste stykke slik, slår jeg dig ihjel"...der er bare nogen ord, der ikke skal linkes ind i en ubetydelig kontekst. færdig!

Så selvom der var fest of farver i weekenden, så var det ikke sjovt det hele...

Det jeg nok mest vil huske, er noget Emma spurgte mig om...da jeg skulle putte hende om lørdagen, dagen før hendes fødselsdag..."Mor, var jeg et ønskebarn?"..."Hvorfor var det jeg fik røde kinder?"...

"Ja...du var et ønskebarn, du var mor og fars lille ønskebarn, og vi kyssede dig så meget på kinderne at de blev helt røde!"

"Og Jakob er et ønskebarn og...Albert..."

"Ja, de er også ønskebørn, vi elsker jer allesammen lige højt..."

"Nu kommer jeg helt til at græde mor..." og så lå hun der og tørrede sine øjne.

Det vil jeg huske. Og så vil jeg komme til at huske det der blev sagt i udestuen...sådan er det bare. Jeg husker som en elefant. Jeg kan ikke gøre for det...