Godt du var der

Igår var min mand til fest i sit firma, det skulle være noget middags og eftermiddags-tam tam, men kl 20 kom der et billede hjem på mobilen af ham og en kvinde der dansede i diskolysets skær. Jeg tænker det er fint han hyggede sig, samtidig synes jeg det er ærgerligt man ikke bare kan afkorte en aften og tænke: "Okay jeg er med indtil arrangementet er slut, det som var skemalagt, og derefter kan jeg tage hjem"...vi er ikke en alm familie. Jeg havde bevidst trukket aftensmaden lidt fordi jeg vidste at arrangementet igår ikke bød på aftensmad, men han ville ikke rigtig sige en tid han kom hjem, så til sidst kunne børnene ikke vente mere...Nogle gange har man forskellige forventninger til ting, nogle ting siger man og andre fortier man. Han fortiede at han i virkeligheden gerne ville være med til det hele, og jeg fortiede at jeg ønskede mig kan kom hjem og spiste aftensmad sammen med os. Sådan er det så bare...Jeg hintede det, og han hintede han gerne ville blive.

Jeg må indrømme at sådan en dag hvor man er alene med børnene helt fra morgenen af, hvor jeg skal op og gøre Emma skoleklar, og følge hende hen til bommene, mens Jakob sover ( vi bor så tæt på skolen at jeg kan stå og vinke på stien mens jeg kan se hun går mod skolen ). Når man er alene hele dagen, også gennem alle rutinerne både morgen, middag og aften, så tærrer det da på kræfterne :) Helt til puttetid om aftenen...Og Jakobs aften forsætter jo med natgrød og natble og putterutine, han lavede også lige en omgang pøller kl. 23, men det er jo dejligt nok, hver gang man slipper for at give lavement er en dejlig dag!!! Men hvor min mand kan komme hjem og være træt og gå i seng efter han lige har holdt øje med Jakob mens jeg gør mig natteklar, så forsætter min aften og nogle gange, ofte...natten også. Sådan er det. Men jeg har vel også lov til at blive træt, jeg er jo ikke en robot. Jeg nyder Jakob, jeg nyder at passe ham og nulre med ham, men hvor bliver jeg også træt af og til, så træt at jeg har lyst til bare at lægge mig til at sove og give op, men det gør jeg selvfølgelig aldrig! Sådan er jeg ikke sat sammen, jeg kan altid tage mig sammen for mine børns skyld, altid! De kommer først.

Emmas og min hyggeaften gik i vasken fordi Jakob jo ofte kræver min opmærksomhed, jeg kan ikke bare sætte mig i sofaen ved siden af hende. Hun havde spurgt sin far om han kom hjem så vi kunne hygge...så hun havde også forventningsstemt sin aften og troede han kom hjem. Så hun blev skuffet over at jeg ikke kunne imødekomme hende på den måde som hun gerne ville have det, jeg forsøgte at løbe lidt stærkere for at tilgodese begge børn, men det kan dælme være svært. Jeg gør det så godt jeg kan. Men man kan godt føle et stik i hjertet fordi man ikke kan gøre det på den måde man gerne vil...for begge børnene.

Om eftermiddagen cyklede vi en tur, vejret var så skønt så det indbød ligefrem til det, vi cyklede rundt i området og jeg foreslog Emma at vi kørte på legepladsen, det havde hun ikke helt lyst til fordi de havde haft Trimdag :) hun havde løbet 4 km og viste stolt sit diplom frem. Da vi ankom til legepladsen var der en far med to små børn, der tullede rundt og deres hund drønede rundt. Jeg stoppede cyklen, men Emma cyklede videre, så jeg måtte tilbage efter hende, så vi kunne køre hen til legepladsen sammen, jeg tænkte det kunne være hyggeligt når nu der var børn på legepladsen, og den ene lille dreng havde spottet os, men så falder den store af drengene og giver sig til at skrige, og Jakob stivner fuldstændig i kroppen, jeg over vejer om jeg bare skal tage ham op af cykelstolen, for jeg tænker det kunne være fint, når nu der var børn, jeg tænker jeg kan trøste ham, når først jeg har fået ham op. Men Jeg kan ikke få ham ud af stolen han klamrer sig simpelthen til min arm! Så vi trækker hele vejen hjem, for han sidder foroverbøjet i stolen for at skærme sig selv, mens han holder fast i min arm.

Nogle gange bliver jeg så ked af det, så svært det er....ligemeget hvad man tænker inde i sig selv, ligemeget hvilken indgangsvinkel man tager og hvor afslappet man er, så kan der være dage hvor Jakob bare ikke har overskud!!!!!! Og sådan er det så bare det har jeg det fint med, jeg vil gerne accomadere ham, det er så nemt for behandlere at sige man kan prøve at gøre sådan og sådan, men jeg tror mere og mere på professoren i Skejby der siger at Jakob er født sådan! Det er indkodet i ham...Og det er ikke altid noget man kan pille af, man kan hjælpe ham man skal skærme ham! Det ville være unaturligt andet. Det man ikke skal, er at være på vagt hele tiden, og det gider jeg heller ikke være det er for anstrengende, men man skal REAGERE rigtigt i en situation, og den igår var ik bare for sjov, han kan ikke rumme det. Jeg har tænkt meget over om det er selve lyden af gråd eller situationen han bliver usikker på...Et sammensurium af ting, men i virkeligheden kan det vel være ligegyldigt. Selvom der i viden kan ligge løsninger, så er det ikke altid så simpelt med ham fordi han er så foranderlig og også afhængig af dagen før, andre faktorer, overskud osv. det afhænger af hvordan han reagerer i en situation. han kan også finde på at godtage en situation hvor han ellers ville reagere, men så gemme reaktionen til senere, så folk der ikke kender ham ikke vil kode de to ting sammen. F eks da han var på besøg i specialbørnehaven, sagde de alle hvor flot han tog det fordi han sad og nørklede med en bil hele tiden og bare var stille. Så snart han kom ind i et nyt rum ville han ned og bare sidde med en bil. ( For at skærme sig selv i en velkendt aktivitet ) og da vi så kom hjem, kom reaktionen, han ville ikke sove lur, han var urolig og ked af det, også om natten! Det er sådan noget behandlerne ikke ser!


Man flyver frem og tilbage og forsøger at tilgodese begge børn hele tiden...Vi hentede mad på Mac D, der var laaaang kø, men Jakob sad egentlig meget tålmodigt og ventede. Han betragtede bilerne og menneskerne der bevægede sig rundt.

Da vi så endelig kom til, var der noget galt med det vi havde bestilt, så vi måtte vente igen, og da vi så endelig fik maden gik det fuldstændig galt, Jakob var blevet godt gammelsulten og så skreg han! Han skreg der på bagsædet af bilen, og så gik Emma fuldstændig i panik, så jeg måtte holde ind ved en bilforhandler, mens jeg forsøgte at gøre hende rolig og sige hun lige skulle tage en dyb indånding, det var jo ikke fordi Jakob var ked af det, han havde ventet så længe og var blevet ekstra sulten, Emma faldt ned og da jeg holdte ind, pakkede vi den ene lille burger ud og mens jeg kørte, så sad hun og gav ham små bidder på vej hjem, han var megasulten...Det er jo svært at sige til en dreng som Jakob at han skal vente, at der ikke er så langt hjem. Især, når det først er gået galt med en masse ekstra venten osv. Men heldigvis er der altid en løsning.

Men hvor var jeg glad for du var med Emma :) "Hvad ville du have gjort uden mig mor?" spørger Emma. Og jeg sagde til hende at jeg synes det var helt fantastisk at hun var i stand til at samle sig selv og lade roen falde over sig, for at vi på den måde kunne hjælpe Jakob og jeg fortalte hende at hun er mors lille pige og at jeg var så glad for hun hjalp mig, og hun blev så stolt, for så får hun sådan en bestemt stemme :) "Nårh lille Jakob, du kan heller ikke gøre for du blev så ked af det, du er jo bare sulten, Emma hjælper dig". Og hvad ville jeg have gjort? Jeg ville have holdt ind og have givet ham mad på bagsædet af bilen og så køre hjem igen, det prøvede jeg for noget tid siden, hvor min mand var i byen og vi skulle hente ham, men Jakob blev så ked af det at jeg måtte stoppe bilen og give ham mad og køre hjem igen uden at hente min mand.

Nå...

Vores pige, hun må nogle gange vokse nogle centimeter på én gang og det gør hun...Jeg føler dog stadig hun gør det i en positiv maner, for det er jo ikke en dårlig ting at man liiiige lærer at samle sig og holde overblikket. For samtidig at kunne være den man er...Da vi kom hjem hjalp vi hinanden ind med Jakob og maden og vi sad på puder ved sofabordet og delte alt vores mad, smagte ved hinanden og hyggede os med Disney og efter Jakobs mave var fyldt blev han glad igen :)

Så det endte godt...og jo...Emma...Det var godt du var der.