Hjertet på rette sted

Så har vi været på hjerteambulatoriet idag...og gudskelov ser alt fint ud, alt er helt normalt. Hovedpulsåren er ikke længere forstørrt efter at Jakob er vokset til og har taget på og nu kan der gå to år før vi skal til tjek med ham igen :) FEDT.

Men det var noget af en ordeal...Venteværelset var fuld af børn, der løb omkring, og det er ligegyldigt hvilken attitude man selv tager på...Jakob kan IKKE rumme det! Han kravler nærmest ind i mig ligesom en lille abekat, og det falder mig unaturligt ikke at slå armene om ham og kysse ham og nynne blidt i hans øre, er det at skærm ham negativt? Jeg tror simpelthen ikke på det forstærker hans angst, når det er ham, der viser angst-tegn først. Jeg tror ikke rigtig på at jeg støtter ham i det er farligt ved at trøste ham. Jeg ville føle det meget mærkeligt hvis jeg skulle ignorere hans forespørgsel, han beder jo om mine arme og min sikkerhed. Den kan jeg ikke nægte ham...

Jeg tror tværtimod at behandlerne har ret, når de sigr man skal at man skal arbejde på sin egen tilgang til det. Jeg skal forholde mig positiv, og ikke understøtte angsten ved at sige: "Nårh hvor er det synd for Jakob, er du bange for børnene, det er også noget værre noget" Sådan har jeg nu heller aldrig sagt. Men det er rigtigt at man skal være positiv indstillet og f eks sige ting som: "Sikke nogle søde børn, de gør ikke noget Jakob, det er helt okay".

Men hvor er det dog svært...det er så synd for ham, han kan virkelig ikke rumme det...

Da han bliver scannet ser han Postmand Per, han ligger hos mig og holder mig i hånden. han kigger på skærmen, Postmand Per kender han og melodien kan han godt lide.

Da vi kommer hjem får han sin mad og et dejligt varmt bad, vi sidder i sofaen og kigger lidt Utube, da jeg finder Postmand Per begynder han at græde helt panisk. Åh nej, nu koder han de to ting sammen...en situation han ikke kunne lide og så Postmand Per sangen. Øv, men sådan er Jakob, han husker de ting han ikke kan lide og koder dem sammen med ting. F eks fik han taget blodprøve, det er et år siden, og jeg ville synge hans yndlingssang for at berolie ham, den som altid kunne få ham til at falde til ro i sengen ved puttetid. Det skulle jeg aldrig have gjort, for efter det, blev han bange hver gang jeg sang den, så det stoppede jeg selvfølgelig med...

Lille Jakob, du er en ener, du er ikke altid til at læse og forstå...men vi prøver og vi lærer hele tiden, for vi vil så gerne hjælpe dig rigtigt!

Men skidt pyt nu med alt det...det vigtigste idag er, at hjertet er på rette sted...og det er det heldigvis. Både Jakobs og mit :)