Jeg er mor til Jakob på 7 år, Jakob er handicappet, men vi har ingen diagnose på ham. Vi har også en datter...Emma på 11 år. Min blog er meget ærlig! For det er vores personlige oplevelser med Jakob, systemet, skolen osv. Min blog fortæller om Livet med et barn, der er anderledes og alle de smukke og forvirrende og triste ting, der følger med. Det er en rutschebanetur, men jeg er glad for at være med, for jeg sidder sammen med min dejlige familie...
mandag den 8. oktober 2012
Så kom Emma hjem
Igår hentede vi Emma hos mine forældre. Lejligheden lignede der var sprunget en bombe :) men de havde jo hygget sig og det er det vigtigste, den filosofi har mine forældre også, mens hun er der, så roder det og de rydder ikke op før hun er taget hjem.
Hun er ekstrem kreativ, så de havde brugt meget af tiden på at tegne og lave puslespil. Jeg blev sat i kontorstolen og så havde hun lavet en hårtøtter ud af toiletruller, farvet papir og knapper, hun havde klippet en saks ud af papir og en læbestift og en kam osv. jeg blev faktisk helt benovet over det, jeg synes faktisk hun kan noget ud over det sædvanlige.
Jakob var i hopla, han spiste masser af mad til frokost og is til dessert. Han blev træt om eftermiddagen men eftersom mormor og bedste har alle sportskanalerne, hjalp det at sidde og koble af lidt til noget motorløb...
Og på et tidspunkt rækker han ud efter en pivebold, deres hund leger med. Jeg tager den og trykker på den...og ud af Jakob kommer det mest hjertelige grin, han skraldgriner helt nede fra maven af! Igen og igen hver gang jeg trykker på bolden og det smitter os andre...det er det sødeste og mest åbenhjertige grin og han griner så meget at han nærmest falder sammen af grin :)
Efter kaffe og aftensmad er Jakob rigtig træt, han falder i søvn så snart han bliver sat i autostolen :)
Det var dejligt at få Emma hjem igen, hun da vi kommer hjem og hun er blevet gjort putteklar kommer hun ind i stuen til Jakob og mig for at sige godnat, og hun krammer Jakob igen og igen, og hun kysser ham på kinden.
Se det er kærlighed, der vil noget...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar