tirsdag den 29. januar 2013

Dårlig dømmekraft?


Øv, så skolen ringede kl 10....Emma havde været dårlig hele morgenen og klaget over ondt i hovedet, så jeg bedte dem sende hende hjem og så løb jeg hende i møde, og da hun så mig begyndte hun at stortude...

Så føler man sig som en vildt dårligt mor!!!! Men hverken min mand eller jeg synes hun virkede syg imorges og jeg tog hendes feber, hun gik mest op i sin blæne i munden...Men da vi kom hjem havde hun 39 og var totalt rødmosset i hovedet, så jeg krammede hende hele vejen hjem og sagde jeg var ked af vi bare havde sendt hende af sted, samtidig var vi jo ikke sikre, og netop derfor havde vi bedt hende sige det til en voksen, så hun kunne få ringet hjem og komme hjem, hvis hun blev dårlig...

Hun fortæller mig at de har en vikar og han havde bare sagt hun måtte sætte sig ud i sofaen på gangen og vente til frikvarteret, hvad fanden er det for noget? Hvis et barn er dårlig ringer man vel efter dets forældre??

Min mand skal til forretningsmøde i KBH imorgen og havde inviteret os med, Emma har fået fri fra skole og vi har glædet os til at komme på cafe og spise smukke cup cakes...gå på strøget osv. men nu ser det ud som om det ikke rigtig bliver til noget, jeg tvivler på hun bliver så frisk til imorgen. Først sagde min søde datter at jeg bare skulle tage med, "for du skal have en god dag mor"...så skulle farmor passe både hende og Jakob, men da jeg spurgte igen sagde hun: "jeg vil gerne have dig mor"...så jeg kan ikke tage af sted, ellers ville jeg have taget med og så kunne jeg gå rundt og kigge mens min mand var til møde og vi kunne mødes til frokost, men det kan jeg ikke nu...Tænk at Emma først "ofrede" sig for mig??

Jeg spurgte hende om hun ville blive skuffet over ikke at komme til KHB..."Ikke skuffet, bare ærgerlig mor"...hun er så præcis og god til at udtrykke sine følelser.

Så er hun skidt imorgen beder jeg stadig farmor om at komme så jeg kan køre ind til byen efter fine cup cakes :) og så må vi spise dem under dynen.

Jeg er træt af jeg bare sendte hende af sted , og alligevel synes jeg det er fint nok fordi hun jo til enhver tid kunne få ringet hjem...Men hvor kan det være svært...Jeg troede faktisk hun overdrev en smule imorges...Måske skal jeg bare huske på, at Emma aldrig tigger om en fridag eller sygedag, det er aldrig sket faktisk, og hvor andre små børn allerede pjækker fra timerne og har forsøgt at lokke Emma, så har hun været sig selv og har sagt fra. Så hun har i hvert fald ikke dårlig dømmekraft, men det har jeg da vist...øv øv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar