Et smut forbi

Så bankede det lige på døren :) og udenfor stod Emma og to piger fra hendes klasse! :)

"Hej!" Råbte de..."Vi er ude og gå tur og vi har fået lov at løbe forbi og sige hej!" Sagde Emma glad, de har gymnastik og idag betyder det åbenbart en gåtur i området og her stod så tre rødkindede glade piger og smilede til mig. Jeg gav Emma et kram og spurgte om de trængte til en gajol, for Emma hoster en del for tiden, og de nikkede alle tre, så de fik 2 hver og så løb de glade afsted igen.

Hold da op, hvor hyggeligt, det er lige præcis derfor jeg elsker at vi bor liiiige ved siden af skolen :) Tænk at få besøg på den måde her midt om formiddagen :)

Jakob vågnede allerede halv 6 til morgen, han er i hopla og vi har leget hele formiddagen, lavet benøvelser, sunget og danset og vi fulgte Emma i skole her til morgen, det er altid så hyggeligt. Jeg lavede varm havregrød til os allesammen, Emma synes det er ekstra hyggeligt når Jakob også er oppe om morgenen og så skal her jo ikke være helt så stille :)

I går aftes fandt Jakob og jeg på noget nyt, han ville op og sidde på puslebordet og puttede fødderne ned i håndvasken, så jeg tog sokkerne af ham og tændte for vandet...og slukkede det igen hurtigt, og så storgrinede han! Han kluklo hver gang jeg tændte og slukkede igen, vandet nåede lige at ramme hans fødder...:) og til sidst sad han afventende og kiggede på mig, "hvornår tænder du igen mor"...

Fedt.

Han faldt i søvn af sig selv i går, det er dejligt og så kunne min mand og jeg sidde og snakke lidt...Der var et program med Peter Mygind, omkring mobning...Hold op hvor er unge idag bare hårde ved hinanden...der er ingen nåde...hvordan fanden gør man det sejt, bare at være søde ved hinanden, hvorfor får man magt af at kue hinanden, at lave hierakier??

Silast Holst, har også lavet et program og min mand og jeg sluger det hele råt fordi Emma jo allerede har oplevet en del og fordi vi ved, at BARE fordi hun er pige, så vil hun opleve mere, uden tvivl og vi er nødt til at ruste hende til at kunne håndtere det uden at gå i stykker af det! Jeg blev selv drillet som barn, men jeg havde det godt i min klasse og jeg tror det var det, der reddede mig, jeg havde en god base i klassen, der var jeg faktisk en af de mest populære piger. Så der fandt jeg ro og legekammerater, og styrke. Det var børn fra større klasser eller paralelklasserne, der drillede mig, jeg sagde aldrig noget jeg var bare stille...

Jeg ville ønske jeg havde sagt lidt mere fra, at jeg havdet givet igen...Ligesom Emma gør, indtil en vis grænse og når hun så taler for døve ører, så beder hun en voksen om hjælp, hun har formået at gøre det helt rigtige, hun har fundet balancen og hvis vi forsætter med at guide hende og styrke hende i at gøre det hun magter og finder rigtigt, så er jeg sikker på det nok skal gå, også når hun bliver teenager! Hun har nemlig en stærk sund fornuft og hun har også en stærk psyke...og så ved hun hvem hun ER og hun kan lide sig selv!

Mobning følger en, det dårlige selvværd man fik indkodet, det følger med op i voksenlivet, som et brændemærke man ikke kan skjule...Jeg har utrolig kort lunte den dag i dag, hvis folk træder ved siden af, så er det farvel og tak...her er ingen second chances og det er helt sikkert fordi jeg overkompenserer for det jeg aldrig fik gjort som barn.

Så som min mand sagde, nogle ting må man finde sig i, indtil grænsen er nået, indtil det ikke er okay mere, men nogle kameler skal man altså sluge...Han skal også lytte til folk på hans arbejde, der siger spasser og gong gong og perker...Uden at man selv synes det er i orden, men man har ikke kræfter til at belære folk hele tiden, men hvis det bliver sagt om nogen man holder af eller det kommer for tæt på, så siger man fra og det skal man!

Men han har ret, nogle kameler skal man sluge...Jeg føler bare jeg bliver kvalt, når jeg gør det...