Han var træt men han savnede sin mor

I går aftes puttede jeg Jakob kl 21...Vi er begyndt at forsøge på at vende hans rytme lidt, så man ikke lader ham styre sovetiderne. Jeg har måske ubevidst ladet Jakob styre det ubetinget, fordi jeg frygtede at det var en del af den han var, måske en del af hans maybe-syndrom? At han IKKE har nogen rytme, at han er lidt ligesom en baby på det punkt, at han ikke kan tvinges til at sove på bestemte tidspunkter, men efter guidance fra socialpædagogen vil jeg i hvert fald gerne give det et seriøst forsøg. Vi er ikke helt så desperate mere, for det er ikke længere så ofte at vi er oppe om natten mere...Men nu prøver vi.

I går puttede jeg ham som sagt kl. 21, lukkede døren på klem og gik ud i stuen til min mand...Emma var gået til ro for længst hun er hjemme fra skole pt. fordi hun har maveonde...

Bom...sagde det lige pludselig, så røg stuedøren op med et kæmpe bump, så kom Jakob numsende...så rejste han sig op og gik vaklende, men sikkert hen til mig og gav mig det største og dejligste smil, rakte ud efter mine hænder og kravlede op i sofaen til mig.

Han kom simpelthen og hentede mig :)

Det kunne jeg overhovedet ikke stå for, så jeg gik med ham ind i seng...jeg lagde mig tæt op af ham, i ske :) og vi hørte twinkle twinkle little star 4 gange og så sov han lige så stille med mine arme omkring sig...Jeg kyssede ham i håret og indsnusede hans duft...og lige der...lige der, følte jeg mig som det mest lykkelige menneske på denne jord! Det er ren lykke!

Jeg tog min mobil og skrev til min mand, at nu er jeg lykkelig...:) lige nu! Det er lykke for mig.

Sikke hurtigt han faldt hen, han viste han havde brug for mig...Han havde brug for mit nærvær.

"Så fandt du lykken"...skrev min mand tilbage. "Han var træt, men han savnede sin mor" :)

Væk var alle planer om at han skal sove i sin egen seng...Hverken Jakob eller mig for den sags skyld, kan undvære den her nærhed vi får fra hinanden.

Jeg næres af det.