På hyggetur

I går var Emma og jeg på hyggetur med mormor, hun havde inviteret os med på shopping og ud og spise. Det var en rigtig hyggelig tur!

Det føles rigtig rart bare at kunne gå rundt og kigge på butikker med Emma, hånd i hånd...der er en helt andet, mere afslappet stemning, hun er blevet så stor nu, at hun også synes det er sjovt...

Hver gang man hører en baby eller et barn, der græder, når man lige at tænke: Uh det kunne Jakob ikke klare, så havde turen været mærket...Så føler man en lille lettelse, og samtidig stikker det lidt i hjertet, at der skulle så lidt til faktisk. netop derfor, fordi man dealer med det 95 % af tiden, så er det rart at der er nogle gange, hvor det er på nogle andre præmisser!

Til hverdag tænker man jo ikke over det, og når vi er på tur bare os 4, så tænker jeg heller ikke at det er træls og synd for os osv. så tilpasser man sig, men man lader trods alt lidt op på den måde...Ved at give sig selv et frirum af og til. Og det er jo ikke fordi man er træt af Jakob eller situationen, men blot fordi det er en nødvendighed for mennesket at være "sig selv", bare engang imellem!

Jeg foreslog min mand at vi skulle tage et hotelophold inden så længe, bare en enkelt overnatning, jeg tror det vil være godt for os...Men sådan følte han det ikke, den lille pause ville ikke gøre noget særligt for ham eller os mente han. Sidste år, da han lavede Emmas værelse om, mens vi var i sommerhus, havde han heller ikke ladet op, mens vi var væk...Han havde ikke bare nydt at vi IKKE var der.

Sådan har jeg det, jeg lader op på den måde f eks da han tog begge børn med ned til sin mor og jeg sad i lænestolen i 2 timer og gloede TV og spiste æbleskiver og så film :)

Men vi er forskellige på den måde, jeg ville gerne vide hvad, der giver ham energi, så jeg kan hjælpe ham, og jeg ville ønske han hjalp mig lidt mere med at lade op...problemet er måske bare at han heller ikke helt ved hvordan jeg lader op??

Nå...videre. I går startede vi på Baresso, jeg elsker deres drikke...både de varme og de kolde og de har verdens bedste cookies :) jeg kan se der sidder en mand ved et bord, ved siden af ham sidder en ung pige i rullestol, jeg vælger bevidst at sætte mig ved bordet ved siden af dem. Hun ligner en pige på en 14-15 år, hun siger lyde og læser i en "Lotte-bog". Jeg smiler til faren og hjælper Emma op på den høje stol mens min mor henter det vi har bestilt, hun vil gerne servicere os lidt :)

Vi hygger os og leger ved bordet Emma og mig gør tegn til hinanden, vi kan næsten hele alfabetet på tegnsprog.

"Undskyld", siger faren..."arbejder du med børn? jeg kan se du kan tegnsprog...det er ik så mange, der kan det..."

Jeg fortæller ham at det er fordi jeg har en lille søn, der er handicappet og så kommer vi til at snakke...Det føles super rart. Jeg hilser på pigen...Jeg synes de så så sårbare ud, da de sad der...men den far har jo været i det i mange år, de har en fast rutine med at gå på Baresso inden de skal ud og handle :) Han udtrykker at han stadig synes det er hårdt...

Jeg går derfra med en god følelse i maven...og en lidt trist. Han fortalte at hun også var meget sart som lille, men at det blev bedre...men han sagde jo også at det stadig var så hårdt...Hm.

Vi går videre, Emma elsker nødder, så hun får lov at blande en stor pose nødder...Og så går vi ellers i butikker :) Emma lever sig ind i det og vil ind alle mulige steder, da vi går i Føtex hjælper hun selv med at kigge efter den rigtige str. i undertøjet, det er rigtig sjovt at man nu kan sige: "Der skal stå 134 på mærket"

Vi når både Vila, HM, Companys, Tiger og flere andre steder, til sidst er der ingen af os der gider mere og vi går hen på restauranten, hvor vi bestiller en masse dejlig mad, det føles så rart bare at kunne sidde og spise sin mad i fred og ro...Som jeg sagde til min mand i går..."Det er mig, der laver al Jakobs mad og giver ham den..." og det er ikke fordi jeg IKKE vil det eller ikke kan lide det, men jeg vil have lov til at nyde når jeg skal sidde på restuaranten og KUN sørge for mig selv. Og det gjorde jeg :)

Jeg synes det er sødt af min mor at invitere os ud, hun gør det for at være god ved os...Ved mig...Give mig et pusterum. Emma og jeg sammen. og det fik vi...

Hjemme i huset åndede alt ro, da vi kommer hjem ved 21 tiden og lille Jakobs ansigt lyser op, da han ser de to burgere vi har med hjem til ham....) og den fine Kermitbamse jeg fandt i BR, mormor købte en til både Emma og Jakob...han bed allerede i Kermits fødder og arme, da han fik ham, så er den accepteret og indviet, den har helt sikkert potentiale til at blive en favoritbamse!