Den væreste fjende man har er én selv?

Okay...Så blev vi gode venner, det er sjovt med os, lige så hurtigt vi kan blive vrede på hinanden, lige så hurtigt kan det gå over...Det eneste jeg tænker på er børnene. Forældre vil skændes med hinanden af og til, men det skal ikke gå ud over børnene...

Det er så mærkeligt, man går ind i et parforld med hver sin bagage og nogle gange er der ting i rygsækken, som gør at man reagerer på en bestemt måde og de mønstre man har taget med kan enten passe godt til ens partner eller clashe fuldstændigt! Det er virkelig en videnskab...

Men det er gået op for mig, at jeg i virkeligheden skændes mest med mig selv, det meste af min dialog og udredning foregår inde i mig selv og ikke rettet mod min mand...Egentlig meget rart at vide, så når jeg dramatiserer indeni mig selv og er parat til at sælge hus og bil osv. så sidder han på sit job og tænker..."Ja ja...okay det går over, ingen af os går nogen steder"

I dag da jeg hentede Emma fra skole, spurgte jeg hende: "vidste du at far og jeg var uvenner?"

"næeh" sagde hun. "Er I da det?"

"Nej ikke mere" svarer jeg

"Opdagede Ninky det?" spørger hun så ( Hun kalder Jakob for Ninky )

"Nej, det tror jeg ikke..."

"Godt" sagde hun og så talte vi ikke mere om det. Jeg tænker børnene ikke opdager det fordi vi jo ikke er verbale, vi råber ikke, vi er bare stille sammen, men ikke sammen med dem...

I det mindste kan jeg trøste mig med at den største effekt, når min mand og jeg skændes, den hænger på mig :) Så måske er jeg virkelig en dramaqueen som min mand siger? Måske skal man til at tage sig selv mindre højtidlig, for jeg ønsker ikke at være sådan en der bare bliver pigesur hele tiden eller fornærmet, sådan er jeg slet ikke. Sådan var min mand da jeg mødte ham, det havde han set hos sin farfar og sin far, men det indså han heldigvis og arbejdede faktisk med at få det til at gå væk...

Så nu tænker jeg at det er min tur til at arbejde med mig selv og lade være med at lave drama hver gang vi skændes, også selvom det kun er mig selv det går ud over...Det er opslidende og unødvendigt for i princippet vil vi det samme med den her lille familie, vi vil holde sammen og have det godt!

Det skal ikke være småting og småskænderier, der ødelægger det for os...