Vi har haft besøg af socialpædagogen idag, fra Specialrådgivningen...Hun har kendt Jakob siden han var et halvt år...Men nu fortæller hun at de skal trække sig...de er også inden for kommuneregi, men normalt følger de kun barnet i den første tid, de har holdt ved Jakob fordi de mente, der var et behov. Og det mener vi såment stadig der er...Men nu overgår det fuldt ud til kommunen...altså et andet system...i systemet.
En smule forvirrende.
Og hvor man i forvejen står på gyngende grund, så gynger den endnu mere nu. Jeg føler vores redningsvest er blevet taget fra os...Specialrådgivningen er omsorgsfuld på en helt anden måde...den måde man har brug for når man er bange og i oprør...som et barn, der er bange for det ukendte i mørket.
Så nu skal jeg finde mig til rette i et nyt samarbejde. Jakob skal finde sig til rette...Jeg ville ønske man kunne blive fulgt af de samme mennesker, i det mindste op til skolealderen...At man havde den tryghed. Men sådan fungerer systemet ikke...
Og så er det op til mig at finde ud af et system...i mit hoved, så jeg kan få ro til at håndtere det nye, nye mennesker, der skal lære Jakob at kende...nye tiltag og måder at gribe ham og os an på.
Men jeg vil stadig gøre opmærksom på, når jeg synes noget er forkert, og jeg vil aldrig bare settle...
Heldigvis kan man godt rydde op i rod, og med tiden få det gjort overskueligt. Det er nok bare sværere, når man er nervøs og bange for udfaldet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar