I går ved aftensmadsbordet blev det klart at Jakobs overskud pt ikke er så stort, måske oven på hans mellemørsbetændelse, vi har ofte set at han bliver ekstra sensitiv efter en periode med sygdom, da vi skulle spise aftensmad virkede han forvirret og blev hele tiden ked af det, jeg tror vi er nødt til at lade ham spise før os andre igen...
Han blev rigtig ked af det, og da Emma satte sig over ved siden af ham og hentede sin nintendo, som han kunne kigge på, så kiggede han på hende med de sødeste øjne, som om han ville sige "Ja Emma, det var liiiiige det jeg gerne ville"...Men lidt efter græd han igen, så tog min mand ham op og Emma rejste sig...."Jeg kan godt tage ham, og gå ind i soveværelset med ham"...det havde hun gjort tidligere på dagen hvor han lige pludselig blev ked af det, og det hjalp...Og hun blev så glad fordi hun kunne trøste ham. Ofte hjælper det at fjerne ham fra en situation, ligegyldigt om man kender årsagen til hans udbrud eller ej...Sceneskift er for det meste en god ting, medmindre det er fordi han vil noget bestemt i det rum han befinder sig i, men ikke bliver forstået.
Men nu var han altså rigtig ked af det, så jeg sagde til Emma det var bedst at det var en voksen, der gjorde det, at det ikke skulle være hendes ansvar at trøste sin lillebror...Og så begyndte hun virkelig at græde og sagde: "Jamen jeg gør det fordi jeg gerne vil hjælpe og fordi jeg godt kan lide det...Når I siger jeg ikke må hjælpe så tror jeg at jeg har gjort noget forkert!" og så græd hun videre, men alt det hun fik sagt midt i sin hiksen, var simpelthen så vildt...hun gør det med en ambivalens tror jeg. Hun gør det fordi hun gerne vil hjælpe os, være en hjælp for os og gøre os glade, når det lykkes og samtidig tror jeg oprigtigt hun gør det fordi hun kan lide det, fordi hun kan lide at tage sig af Jakob.
Og her skal man være varsom, for hun MÅ gerne hjælpe, og det er dejligt at hun gør det og at hun kan lide det og samtidig føler hun bidrager til helheden i familien, men hun må IKKE føle det er hendes ansvar at hver gang han græder, så kan hun træde til.
Så jeg brugte tid på at forklare hende at hun er virkelig dygtigt til at forstå Jakob og at hun gerne må trøste ham, men det er vigtigt at det er en voksen, der skelner og siger hvornår, for det er den voksnes ansvar at se, hvornår det vil lykkes for hende og hvornår det ikke vil. Både for hendes skyld og for Jakobs og det forstod hun godt.
I eftermiddags var han ikke voldsomt ked af det, men til aften var det den her lidt desperate ked-af-det-hed og den vil hun ikke kunne håndtere af den simple grund, at han klynger sig hårdt til en, hiver i håret i frustration og bare er meget ked. Så det er så vigtigt at hun forstår....at vi godt ved hun forstår ham, men at det af og til ikke er en barn, der skal håndtere ham.
Bagefter fandt hun ro i det hele og så kan jeg høre hun gentager det jeg siger, når hun ræssonerer med sig selv, og så ved jeg hun forstår det...
I lørdags var Emma og min mand til fødselsdag, olde ringede dagen før...Emma havde nået at blive bange for om vi ikke skulle med eftersom vi ikke havde hørt noget og vi havde tænkt det samme, måske de ville splitte familien op, for efterhånden er det lille hus ret fyldt op når hele familien er samlet, men selvfølgelig skulle alle med og på en gang!
Om aftenen ringede oldemor ( min mands farmor ) til mig og sagde tak for den fine blomst som vi havde købt til hende og jeg synes det var så sødt...Vi ser dem ikke så meget, vi ville gerne se dem mere, men har ventet på deres initiativ, måske lidt uretfærdigt faktisk, så jeg spurgte min mand om vi ikke kunne tage oldemor med på en udflugt en dag, jeg ved hun så gerne vil ud og se noget...men ikke har modet til selv at tage afsted...længe før jul fortalte de os om nogle store bøffer de havde vundet til banko, dem ville de gerne dele med os, så skal min mand grille dem og vi sørger for tilbehør og endelig fik vi os taget sammen til at finde en dato i april...og jeg glæder mig rigtig meget.
Jeg synes der er ansvar hele tiden, hvis ansvar er det at holde kontakten ved lige, hvis ansvar er det at trøste...osv. osv. men faktisk er det et rart ansvar at have, for det betyder man har nogen at holde af jo...:) og måske er det det samme Emma tænker når hun gerne vil trøste Jakob...og netop derfor hun bliver ked af det hvis hun får et nej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar