Okay...lørdag nat vågnede jeg ved at Jakob faldt baglæns ned på mit ansigt, hvilket vil sige at jeg hørte min næste sige: "Grh...". Han har sovet uroligt en del nætter pga maven, så han kaster sig rundt i sengen, sætter sig op og vælter sig ned...halvt sovende, halvt vågen.
Stadigt sovende, kunne jeg lægge ham hen på hans halvdel af sengen og så måtte jeg op og tage to smertestillende :) Det gjorde bare totalt ondt! Jeg troede sgu jeg havde forstuvet min næse, hvis man altså kan det! :) søndag morgen fortalte jeg Emma og min mand det og de kunne ikke lade være med at grine...Tænk at Jakob overhovedet ikke opdagede noget :) Resten af natten måtte jeg ligge ekstra højt med hovedet fordi det dunkede i næsen og hovedet...så ved man altså hvad, der sker, når en 12 kg tung sovende dreng falder ned på ens næse :)
Jakob har været pyler med maven hele weekenden, men det er heldigvis ved at være bedre, og her til morgen virker han fint frisk.
I går havde min mand besøg af en kammerat og dennes datter, der er Emmas hjerteveninde :) De har kendt hinanden altid takket være de to mænds venskab og Emma kan godt lide tanken om netop det...
Der var selvfølgelig lidt mere postyr i huset og Jakob ville ikke rigtig spise, han holdt sig mest på værelset og ville ikke ind i stuen, jeg legede med ham i soveværelset og på hans værelse, men han var ikke rigtig glad, mere sådan urolig og anspændt...Han pylrede og græd let.
Da de tog hjem og det blev sen eftermiddag var han stadig urolig, men så sagde Emma: "Nu tager jeg Jakob og vi vil gerne have privatliv"...så gik de ind i soveværelset sammen og selvom han småpylrede da hun tog ham, kunne vi lidt efter høre hvordan de grinede sammen...den næste times tid var de uadskillelige. jakob krammede hende, holdt om hende og grinede af alt hvad hun fandt på...
"Jeg tror Jakob savnede mig!" Sagde Emma senere...
Og jeg tror faktisk hun havde ret...:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar