Børste, børste, børste...

Så er Jakob og jeg startet på et børsteprogram, der betyder han skal børstes på arme, ryg og ben 8 gange dagligt med omkring halvanden time imellem...Det strækker sig over 14 dage og forhåbentligt kan det afhjælpe områder af hans sensibilitet...

Han har ikke noget imod det, de første par dage børster jeg udenå tøjet, hvilket man også kan. Han virker ikke irriteret eller ked af det, kun når aftentiden nærmer sig og han bliver træt. Jeg har også lagt mærke til at han er urolig når han skal sove og om natten sætter han sig op i sengen, en smule desorienteret...mellem 8-10 gange om natten, noget han normalt ikke gør Jeg er nødt til at vide om det kan skyldes børstningen.

Det føles rigtig rart at kunne gøre noget aktivt for ham, noget som måske hjælper...Bare en lille forbedring på ét område ville være afkast nok for mig :) Da jeg skulle lære børstemetoden var der en kyndig-fagperson med for at demonstrere, man skal faktisk trykke pænt hårdt og jeg følte det en smule ubehageligt og det gjorde lidt ondt faktisk. Men efter ledkompressionerne, som man afslutter med, så fik man sådan en varm tinkeling feeling, og det var super rart, og så kunne jeg se ideen med det.

Igår var jeg en smule rastløs, jeg undersøgte alle svømmehaller i en fornuftig radius, men sjovt nok er tirsdag åbenbart en lukke-dag :) jeg undersøgte et legeland, tæt på hvor vi bor, der var også lukket...så vi endte med at gå en lang tur med Albert og solen skinnede jo, så det var skønt...vi gik henover boldbanen, hvor kragerne og mågerne lettede, da vi kom trillende til stor fryd for Jakob :) og da vi kom hen på stien, faldt skyggerne ind i vognen og afspillede nærmest en film på barnevognens hvide lærred på kaleschen, og Jakob fnisede når skyggerne bevægede sig! :)

Der skal så lidt til for at glæde ham, det er ikke den koventionelle måde, han behøver ikke i svømmehallen eller i et eller andet legeland, han finder glæde i de små ting, i de dybe, fine ting...En skygge...en pip-lyd, træerne, der rasler...

Bagefter cyklede vi en tur, og mens jeg tog cyklen ud af skuret stillede jeg Jakob op...uden han holdte ved noget eller støttede sig op af noget..nej nu sætter man ham ikke bare ned, nu kan man stille ham op :) og så stod han der lige så fin, mens jeg fik cyklen ud. Jeg tog et billede på min mobil og sendte det til min mand. Dér stod Jakob :)

Da vi havde cyklet tur, kørte vi til bageren efter en gulerodsbolle og så videre i Fakta for at købe lidt kalendergaver...hvert år laver min søster og jeg en kalender til vores forældre...Vi køber 12 gaver hver...jeg køber 6 til far og 6 til mor og så sætter vi numre på. De siger de glæder sig og lægger en 4-5 pakker på køkkenbordet af gangen og så glæder de sig til at åbne en pakke hveranden dag...

Jeg fik også købt lidt til børnene, for Emma tror stadig på julemanden...:) 48 pakker....pyha. Men i år slipper vi for julegaver, endelig er alle voksne i familien på begge sider gået med til at sløjfe julegaverne! Så nu er det kun børnene, der får. Det letter virkelig...Nu tænker jeg het anderledes frem til julen, jeg tænker på middagen, på dansen rundt om træet og på at se børnene pakke deres gaver op, jeg tænker på duften af gran og and og farven RØD :)

Da vi kom hjem fra køreturen blev Jakob og jeg enige om at nu havde vi taget alle de ture vi kunne...Vi gik gået, cyklet og kørt...:)

Jeg er glad idag...Rigtig glad, og jeg tænker at idag behøver Jakob og jeg ikke undersøge om svømmehallen har åbent eller legelandet. Jeg vil bare glæde mig til jeg kan høre små lyde fra hans værelse, så jeg kan gå ind og sige: "Godmorgen mors lille Jakob!" og se ham smile og række ud efter mig, og så tager vi dagen som den kommer...Nogle gange vil man så gerne planlægge en hel masse, men det behøver man jo ikke! Man behøver ikke have kontrol over hvert ledige minut...det lægger alt for meget bånd på éns udfoldelse...hellere bare tage tingene som de kommer og lade lysten drive værket.