onsdag den 7. november 2012

En tur på legepladsen


Vi har lige været på den sjoveste tur på legepladsen!!!! Vejret var så godt så vi tog klapvognen og Albert og gik på legepladsen og med det samme vi kører ind på græsset vender Jakob hovedet og vridder kroppen, han kan næsten ik komme ud af vognen hurtigt nok, og idag vil han bare det hele, han starter i sansegyngen og rejser sig op i siddende stilling efter lidt tid, så vil han rutsche...igen og igen og hver gang jeg sætter ham op klapper han i hænderne. Så kommer han op i legetårnet mens jeg passer på i de åbne sider...Han rejser sig op og på den ene stang hænger et stykke gavebånd, der flyver i vinden...Han kigger ind gennem det store sorte rør og jeg løber om på den anden side, og klapper og kalder på ham, så han faktisk kravler halvt igennem :)

Så går det videre til vippedyrene, han skal prøve både den grønne frø og hønen, da vi sidder på frøen og har vippet lidt øjenudpeger han hønen, og så går vi derover...

Det er bare vildt sjovt, og imens vi leger ligger Albert og gnaver i et kæmpe stykke træ :)

Nu er vi hjemme, og han ligger og flader ud på Emmas seng...det er godt for ham at komme ud i den friske luft og bruge sin krop og sine sanser på den gode måde.

SKØNT...jeg siger det igen...tænk at noget, der ikke kræver mere end en gåtur for at nå derhen, det koster ingen penge og man kan stoppe når man ikke vil mere...Det kan give såååå meget fornøjelse, både for Jakob og for mig :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar