Nul huller

Idag var Jakob med sin storesøster til tandlægetjek. Tiden lå således at det var nemmere hun fik en fridag, og det var hun selvfølgelig ikke ked af...:)

Hun var super dygtig, hun lå der i stolen, helt stille og roligt og åbnede bedredvilligt munden. Jeg sad på en stol med Jakob på skødet. Nul huller...men så spurgte de om jeg var interesseret i hun fik lak på 6års tænderne, det ville tage en 5-7 min. Det sagde jeg ja til, så tændte jeg min telefon og lod Jakob se Utube. Så gik vi hen og stod ved siden af hende, og jeg holdte hende i hånden, mens de proppede en vatdims i munden på hende og gik igang...lige pludselig render tårerne ud af øjnkrogen og hun siger ikke noget..."Græder du?" Spørger jeg, for et øjblik er jeg i tvivl om, om hendes øjne blot løber i vand. Men, ja hun græder...Tandlægen er kommet til at stikke hende med den der skarpe dims...men hun brokker sig ikke eller gør tegn, men så stopper de selvfølgelig, jeg sætter Jakob på gulvet med telefonen og kan trøste hende...

Hun er så dygtig...så tapper...Hun flipper ikke ud eller skriger og råber, hun bider det i sig...Det er bare så vigtigt at hun får at vide det er okay at sige stop og sige fra, så jeg siger til hende hun bare skal sige top hvis der sker noget igen! Mens holder jeg hendes hånd, og hun klemmer den hårdt. Bagefter siger hun at det gjorde hende tryg at jeg kunne holde hendes hånd imens...

Kender I det? Nogle folk stiller spørgsmål på en bramfri og alt for direkte måde, nogle er fornærmende og uden grænser, og så er der fintfølende mennesker, empatiske mennesker. Nu er vi kommet på den tandklinik i 6 år og har mødt masser af forsk. mennesker, men de er bare allesammen så søde!!! Og hende her, en ung tandlæge, spørger om det er okay for Jakob at de tænder skylledimsen, om lillebror vil synes lyden er for høj?

De spørger pænt ind til Jakob både tandlægen og klinikassistenten, på en måde så det er naturligt og rart...fedt. For man ønsker jo ikke at skjule noget, man vil gerne dele det med andre, så længe de er respektfulde og forstår grænserne...

Da vi er færdige kører vi hen og får en is og handler lidt...Vi vil egentlig spise den på Mac, men der er et barn, der taler meget højt, så med det samme vi kommer ind af døren bliver Jakob stiv i kroppen og Emma og jeg bliver enige om at gå ud igen og tage en is med hjem istedet...

Hjemme igen, finder Emma på den sjoveste leg...Hun binder en sut på en snor og til en pind, hun laver en fiskestang og Jakob er fisken, der skal fange maddingen! Vi henter alle de havdyrsbamser vi kan finder og lægger dem i sengen sammen med Jakob, tænder for musikken og diskolampen og han har en fest. Jeg går ud et øjeblik og pludselig kommer hun løbende..."Mor mor...sutten faldt af snoren, og så tog Jakob sutten og gav den til mig!"

"Det betyder jo han gerne vil lege mere" siger jeg.

Og i det øjeblik så hun så stolt ud :)