Sådan er det bare...

Idag har været en rigtig god dag...Min mor og far har været her, og det var super hyggeligt! Jeg skulle til tandlæge igen igen, og derfor passede mine forældre Jakob imens...da jeg kommer hjem kan jeg høre gråd fra Jakobs værelse, han er lige blevet rigtig ked af det, og synes næsten utrøstelig, da mor kommer ud med ham. Jeg tager ham og går ind på Emmas værelse med ham, han er ked af det og der går noget tid før han falder helt til ro, men han krammer mig og kigger indgående på mig, han tager om mig med armene og lægger angsigtet ind mod min skulder, jeg er slet ikke i tvivl om at han har savnet mig...Han falder ned og jeg får givet ham mad, han vil gerne vide hvor jeg er og jeg må ikke gå for langt væk fra værelset, men han falder dog til ro og er sig selv igen.

Bedstefar henter Emma på skolen, men hun ser mut ud træt ud da hun kommer hjem og siger ikke ret meget...Jeg spørger om hun er okay og hun siger hun bare er rigtig træt...men senere på dagen kommer det frem hvorfor hun ser så mut ud. Hendes bedste veninde har holdt hende udenfor og hun har gået alene det meste af dagen...Hendes veninde snakkede grimt til hende og ignorerede hende, og min Emma hun er meget trofast, hun er ikke sådan en der svigter en veninde, hun vil gerne have en hun kan regne med, en der altid er den samme...Men sådan er der ikke ret mange børn, der er idag...og det gør mig da ked af det, børn idag er så hårde ved hinanden..."Mor, når de kan se jeg går alene og er ked af det, hvorfor kommer de så ikke hen og trøster mig og spørger om jeg vil være med i legen?"

Og jeg ved ikke hvad jeg skal svare...Og hvor er det egentlig sørgeligt. Det er ikke fordi Emma er ensom eller det er noget, der sker hver dag, men tonen og væremåden idag blandt børn er bare så nådesløs nogen gange...Jeg gad godt det lå lidt mere indgroet at man tog vare på hinanden og lærte empati...men idag lærer man snarere at sørge for sig selv! Mig, mig, mig!

Min mor fortalte mig at hun blev drillet i skolen, og ofte gik alene og ikke havde nogen veninder...

Det gør mig ked af det, men trods alt kan jeg se hun er blevet et varmt og omsorgsfuldt menneske...men måske det er derfor hun er blevet så kærlig og OBS på andres følelser, fordi hun ved hvordan det er at blive overset...Og måske er det derfor min Emma er så kærlig og omsorgsfuld...Fordi hun har lært hvordan det føles at blive holdt udenfor, at blive drillet...Og fordi hun har Jakob i sit liv, han har lært hende ekstra omsorg og empati...og det er jo rigtig gode kvaliteter...Kvaliteter hun har tilegnet sig via modgang, kan man vel sige?

Måske er de børn, der har det såååå nemt, der aldrig oplever sorg og ensomhed, men bare er vant til at alt er nemt og bekvemt og kun for dem...måske lærer de aldrig empatien at kende, omsorgen fordi det ikke er nødvendigt for dem!

Og så er det vel egentlig dem, det er synd for! For min Emma er et rigt lille menneske, der rummer så meget godhed og empati og omsorg at hun kan dele ud af det...og det er en gave at besidde, hvis du spørger mig.

Jeg blev også drillet som barn, rigtig meget! og jeg har også det omsorgsgen...jeg har arbejdet som frivillig, både med dyr og mennesker, jeg har ofte taget de svagere til mig, venner der behøvede støtte osv. fordi det ligger til mig at drage omsorg, fordi jeg ved hvordan det er at blive overset og mobbet, at mangle selvværd.

Men jeg tænker at vi har givet Emma så meget styrke at hun kan klare lidt at hvert heldigvis. "Idag har været sådan en dårlig dag mor, og jeg var ellers så glad fordi jeg vidste det var fredag og mormor og bedste ville komme..."

Men efter gemmeleg og masser af Olsen spil, en god snak om dagen og om hvordan man takler at blive holdt udenfor, så fik Emma humøret tilbage, og hende og mormor holdt disko på værelset og hun legede gemmeleg med bedste og mormor rundt i hele huset...Så endte det alligevel med at blive en god dag!

Også for Jakob som livede op igen efter en lur...Det er svært med Jakob, jeg ved mine forældre gør alt hvad de kan, og de gør det godt, men Jakob er en tryghedsnarkoman, han har brug for os omkring sig, vi giver ham ro...Mig, Emma og min mand...Sådan er det bare! Og det er ingens skyld og det betyder ikke at nogen gør noget forkert. Det er bare en kendsgerning at han udtrættes af at blive passet, selv af nær familie...Sådan er det bare. Han fandt først et helle, da jeg kom hjem igen...Så fandt han roen...

Sådan er det bare.

Hvor er jeg træt nu...så træt, men glad...