Gemmeleg

Iaften har vi leget gemmeleg, for det ville Emma gerne, så min mand og jeg gemte os og så skulle hun finde os...vi skiftedes til at gemme og finde...Det var rigtig sjovt! Albert var med, han hjalp Emma med at snuse sig frem til os, og det synes hun var rigtig sjovt. Jakob havde sin egen lille gemmeleg på Emmas værelse, han har brugt det meste af aftenen på at få klemt sine pøller ud...Det har været et problem for ham lige siden han var spæd, hvor har vi sidder mange aftener og nætter med en forpint Jakob, der ikke kunne komme af med sin puha...

Det bliver bedre, når han begynder at kravle rundt og får noget bevægelse i tarmene, sagde fagfolkene...Når han kommer op og gå...Men det har ikke hjulpet, han får movicol i stride strømme, men intet hjælper, det er og bliver en kamp for Jakob at lave, en pinefuld kamp, og man kan mærke på sig selv man bliver bombet tilbage til dengang han var lille...Når man sidder med ham nu, han er så ked af det, forpint og han græder og anstrenger sig...

Da han var lille kunne han have ondt i maven flere dage, det har movicolen heldigvis hjulpet på, nu har han ikke ondt inden han skal lave, men han kan stadig ikke komme af med det på en god måde...

Det kan være svært at forestille sig at det influerer på hverdagen, men det gør det...man ser ikke ligefrem frem til at skulle give ham lavement, for han er så stor nu at han udemærket godt ved hvad det er, og han kan ikke lide det!! Man føler det som et overgreb, når man skal holde ham, for at give ham det dumme lavement, men han skal jo af med det...

Gad vide hvornår det bliver nemmere for ham? For os...Både min mand og jeg bliver stressede og kede af det på Jakobs vegne og jeg ved godt at det ikke gør noget godt for Jakob, men man får bare totalt dårlig flashback hver gang han skal lave, det er en ond cirkel for både Jakob og os!

Men, det lykkeds da, og endda to gange, og den lettelse man føler kan næsten ikke beskrives!

Vi er i tvivl om, om han mangler kræfter til at trykke det ud, da han jo har mangler muskelkræft generelt og er blød i muskler og led...eller om han simpelthen er blevet bange for at lave eller ikke vil skille sig af med puhaen?? Igen en gåde...

Men hold op hvor er jeg træt af at lege gemmeleg med puhaen :) ligegyldigt hvad grunden er. En ting er dog sikkert, vi er nødt til at prøve at slappe mere af omkring det her pølle-lavning, for hans skyld og for vores og for at kunne udelukke, at det ikke er sådan en dårkig cirkel man er kommet ind i, hvor vi er anspændte og Jakob er angst for klysmen...

Tænk at ens humør er så afhængig af puha.......................................................