Limen

I aftes talte min mand og jeg om noget så stort som dødsangst...Jeg havde det som barn, jeg var bange for at dø, bange for at miste...Da jeg blev teenager og da jeg var først i 20erne forsvandt det som dug for solen, jeg tror det hænger sammen med den lidt naive og altopslugende livslyst man har på det tidspunkt, der skygger tanker om eksistens og død ikke, man har travlt med at lægge planer og forme sit liv, alt er åbent og muligt.

Da jeg fik Emma havde jeg det egentlig heller ikke, men nu hvor vi har fået Jakob er det kommet lidt igen...Jeg er da bange for at dø fra ham, fordi jeg skal være der for ham. Jeg skal holde øje med han får et godt liv, lige nu er vi jo hans stemme, han har ikke en selv, han kan ikke fortælle hvis nogen ikke er gode ved ham. Og den beskyttertrang jeg har, den giver helt klart dødsangst.

Nu er det jo ikke sådan at man tænker på det hver dag eller at det konsumerer en, men det ligger i baghovedet.

Derfor har vi også pligt til at passe på os selv, være så sunde som vi kan, dyrke motion osv. man må gøre det man kan...og selve livssindstilligen er en stor del af det. Positivitet afføder varme og styrke i hele kroppen, man kan ligefrem mærke hvordan glæde forplanter sig som en ro i hele kroppen, hvorimod stress gør det modsatte...

Igår var vi ovre på Emmas skole og se et julestykke...Det var såååå fint lavet, både voksne og børn var super engagerede og rev os med. Vi havde en fantastisk eftermiddag sammen med Emma, der sad i mellem os med åben mund og polypper!

Ingen taler om at jeg kom til at spise 4 stykker kage...

Jakob var hjemme og blev passet af farmor, da vi kom hjem ved 17 tiden, sover han...de havde gået en tur og pludselig var Jakob blevet meget meget ked af det, så farmor nærmest måtte løbe hjem med ham på armen...

Men jeg er rolig når hun passer ham, jeg ved hun er rolig og tager tingene som de kommer...men jeg kan mærke Jakob er inde i en periode uden ret meget overskud. Normalt sover han jo ikke lur mere, men hvis mine forældre er på besøg eller han har været på udflugt eller er blevet passet af farmor, så bliver han træt og har brug for sin lur...

Min mand og jeg sidder lige så stille og snakker efter filmen, vi så "Sorte kugler" og hold op mand den er god, den satte virkelig gang i snakken og vi fik vendt en masse ting. For hvad er egentlig vigtigt her i livet? Hvor finder man sin livsglæde? Hvordan vælger man at agerer i forsk situationer, for i sidste ende kan det afføde en hel kædereaktion af handlinger og udfald...Vi valgte at vi ville have et barn mere efter Emma, for hun skulle ikke være enebarn...Og så kom Jakob....ud af det blå! Alt blev vendt på hovedet og der har været så mange sorger, bekymringer og tårer...men nu har vi fundet en styrke i det, i at være lige netop der hvor vi er NU.

For Jakob har også givet os så meget godt, et dybere og mere rent livssyn. Vi skøjter ikke bare derud af med "normale" børn, et alm familieliv, vi får indblik i så mange andre aspekter i livet og vi har lært at sætte pris på LIVET og hvor skrøbeligt det er. Vi klandrer ikke hinanden for små og ubetydelige ting, vi har ikke længere konflikter over ligegyldige ting. Nu er det et større perspektiv vi bevæger os i, og det er vi blevet rige af...

Jakob er limen for mig...Han holder sammen på os som familie på en positiv måde, han tvinger os til at nyde livet og være taknemmelige.

Men som min mand sagde...der er også noget andet lim...nemlig OS, ham og mig...uden os er intet af det her muligt...Den måde vi er begyndt at holde sammen på, er så stærk og rigtig. Vi står virkelig sammen nu...Vi er lykkelige...og når vi bliver ulykkelige, så hjælper vi hinanden. Og det i sig selv, tanken om det, visheden om at vi ER der for hinanden, i både gode og dårlige tider giver mig en basal ro og lykkefølelse, som jeg har higet efter, som han har higet efter. For der kan være vrøvl og konflikter i ens familie, hvor man bærer på en masse bagage sammen, der kan være konflikter mellem ens nære eller fjerne familiemedlemmer, men nu har vi...Min mand og jeg skabt vores egen lille kerne. Og den er stærk...Og den bliver stærkere og stærkere....

I aftes var Jakob meget urolig ved sovetid, han har brug for ekstra nærhed og kram og ro og jeg skal ligge helt tæt på ham. Kl. bliver 2 inden han sover...Så jeg er træt nu, men jeg kan ikke sove...Jeg må sove når jeg bliver gammel! Rigtig gammel!!!!!