Det lille hus i parcelhuskvarteret...Ikke på prærien

Emma har en ny pige med hjem og lege i dag, hun har glædet sig.

For en måneds tid siden hed hendes bedste veninde Camilla, men lige pludselig havde Camilla sagt at Jakob var grim, og selvom Emma "tilgav" hende og Camilla sagde undskyld så siger Emma, at Camilla hellere vil lege med en anden  nu.

Emma kom hjem fra skole og var ked af det, det er nogle uger siden, hun havde gået rundt alene, og var så gået hen til veninden  og en anden pige der legede på gyngerne, pludselig havde veninden sagt: "Jeg vil gerne lege alene med hende, har du et problem med det?".

Ak ak, tøsefnidder, det starter tidligt, og igen synes jeg tonen er blevet så mærkelig. Og så er børn idag bare ikke særlig loyale mod hinanden. De skifter hurtigt og vælger til og fra...

Emma er den trofaste type, hun kan godt lide at lege med de samme, hun regner med de er der for hende, og hun bliver så frygteligt skuffet, når de svigter hende. "Mor de kan se jeg går rundt alene, hvorfor er der ingen, der spørger om jeg vil være med i deres leg?" Ja, hvorfor gør de egentlig ikke det? Ligesom nogle voksne har nogle børn også nok i dem selv. Måske har de lyst til at lege alene idag osv. osv. der kan være utallige svar på det spørgsmål. Men fordi Emma spørger andre om de vil med i legen, så behøver det ikke blive gengældt og det kan hun lige så godt lære...Desværre. Betænksomhed avler ikke altid betænksomhed, desværre, heller ikke i de voksnes verden!

Nå, men nu hedder veninden altså noget helt andet og lige nu hygger de sig i vores soveværelse, Emma kom ud og sagde at de synes hendes værelse var for småt?? For hendes legekammerat har et meget større værelse...Hm.

Vi har et meget alm. str. hus, det kan da godt være hun ikke har et værelse på 25 kvm, men der er da hyggeligt med skrivebord, seng og hyggekrog osv. Der burde være rigeligt plads at lege på...Tog faktisk mig selv i at blive en smule irriteret...Alt skal være så stort, så finpudset og moderne...

Synes dog stadig at vores "lille" parcelhus er milevidt fra det lille hus på prærien...Eller hvad?

Jeg tager af og til mig selv i at måle det vi har med andre...Og det gør Emma åbenbart også, men det skal vi væk fra, for vi har det fint her i vores lille bitte hus :)

"Vi har et dejligt hus mor", "synes du ikke?", sagde Emma i forgårs. "Jo, det har vi skat", svarede jeg.

Det har vi vist begge to liiiige glemt.