Overload

I går var vi med farfar og farmor ude og finde et rigtigt fint juletræ...Inden fældningen ville vi på cafe for at få gløgg og æbleskiver...Der var rigtig hyggeligt i den lille ladeagtige bygning med ternede duge på bordene og tæpper på stolene...Jakob blev placeret på en stol, men han blev ked af det inden vi nåede at sætte os rigtigt til rette ved bordet...

Så det endte med jeg måtte sidde ude foran i bilen sammen med ham og spise æbleskiver og drikke gløgg...Min mand kom ud med det til os, mens de andre sad på cafeen...En smule øv, men jeg sad vitterligt og tænkte på, at det ikke gør mig noget...Det er ikke sådan at jeg tænker: "Øv her sidder jeg, hvorfor kan vi ikke sidde sammen som en alm. familie og lige få tre æbleskiver og lidt gløgg??"

Det er Emma, der bekymrer mig mest, jeg er meget opmærksom på, om hun lider under det, synes hun det er mærkeligt eller træls at vi ofte bliver delt op? Det gør hun ikke, hun var så glad, der var varme pop corn i kræmmerhus og hun hyggede sig med at gå rundt sammen med farmor. Hun kom ud og kiggede til Jakob og mig på et tidspunkt, farmor havde købt et honninghjerte til Jakob og mig, det kom Emma for at aflevere...

Vi kører videre hen og finder et træ, da bliver Jakob og jeg også i bilen, han er ikke rigtig i hopla, så det nytter ikke rigtig noget, men vi prøvede da...Da vi kommer hjem og får tøjet af, vil jeg lige støvsuge, men pludselig kigger jeg på Jakob, der sidder helt stille på gulvet og får et mærkeligt udtryk i ansigtet igen...så jeg slukker støvsugeren og kalder på min mand, vi sætter os med Jakob lidt, der er ingen tvivl om, at han ikke kan kapere mere og havde jeg forsat ville det måske føre til endnu et anfald...

Min mand og jeg har snakket om det kan være en forsvarsmekanisme, når han bliver overfyldt, så vælger han simpelthen at slå fra!

Mentalt overload...

Jeg er halvsløj, både min mand og Emma havde fredag aften, hvor de var småskidt, men heldigvis var de klar til lørdag, hvor vi fik besøg af nogle venner til julefrokost...Jakob tog det faktisk rigtig fint, han blev lidt ked af det i starten, og skulle øjnsynligt lige afklimatiseres, men derudover gik det rigtig godt, han ville ikke spise med ved bordet, men fik sin tartelet og lune leverpostej serveret i lænestolen, og det er helt okay, bare det at han ville være i samme rum som os andre gjorde mig glad :)

Emma legede med de to jævnaldrende piger og hyggede sig gevaldigt, Jakob skuttede sig lidt, når de blev for vilde og måtte et par gange ind på værelset et øjeblik, for at få noget ro...

Det blev en dejlig dag med masser af mad, juleøl...og snaps...Pyha. Så det kan altså godt lade sig gøre at få en hyggelig dag, og nogle gange vælger jeg at tænke på vores familieliv, på samme måde som hvis vi havde en baby...Da skal man også tage lidt ekstra hensyn, made og pusle osv. Det hjælper mig ikke at tænke: "Gid Jakob kunne lege med de andre, havde han været en alm. dreng på 3 et halvt, så havde han drønet rundt sammen med de andre børn!"

Men sådan er det nu engang ikke! Man kan stadig have en helt fantastisk dag, og det havde vi...Intet mentalt overload hos mig...slet ikke!