mandag den 24. december 2012

Juleaften...Jeg fik det jeg ønskede mig


Så er juleaften forbi...Kl. er næsten halv 1 om natten, men jeg er slet ikke træt, jeg er bare SÅ glad.

Det endte med at blive den bedste juleaften, og det endte ikke kun med det, det startede også på den måde :)

Da vi banker på døren hos farfar og farmor...Jakob i sin lyseblå skjorte og kamel fløjlsbukser, Emma i Jumpsuit ( så der er plads til masser af julemad ), er stemningen mærkbar dæmpet, alle hilser stille og roligt på hinanden, ingen høje stemmer eller stress, alle krammer hinanden og vi får overtøjet af...Jeg går med det samme ind på farmors syværelse og sidder med Jakob alene en halv time, hvor han kigger på Utube på min telefon og lige så stille "afklimatiserer" sig og vænner sig til at vi nu er hos farfar og farmor...Så kommer olderne, og Jakob sidder gladeligt i sofaen sammen med os allesammen og hygger lidt inden der er mad. Jakob sidder med ved bordet, han spytter anden ud :), men vil heldigvis gerne have den bolle jeg har taget med hjemmefra, han sidder lige så sød ved bordet og spiser sin bolle og leger med et grønt sugerør, mens vi andre spiser og snakker frit...

Efter maden går farfar og Emma i køkkenet og hygger sig med at lave konfekt, vi kommer allesammen ud og beundrer deres kreationer med dadler, marcipan og nougat og cocktailbær i lange baner, imens er Jakob på farfars værelse, hvor der er en computer han kan se Dirty Dancing på, han er så glad og går rundt på værelset og hyggesnakker med sig selv, mens vi andre spiser Ris a la manden og kæmper om at få mandlen, der er to mandler, hvoraf jeg får den ene, den anden er stadig i grøden, men ingen af os kan klemme en bid mere ned, så det er Emmas opgave at gemme mandlen i hænderne og så må de andre gætte hvilken hånd den er i, tilsidst er der kun oldemor og farfar, der skal kæmpe om den sidste gave og det bliver farfar, der løber med sejren...

Da vi skal danse om juletræet, henter vi Jakob, men han ser lige på det oplyste træ, og vender hele kroppen væk, vi lader ham selv bestemme, så han kommer ind på værelset og ser film, mens vi skråler rundt om træet...Vi beslutter os for at lade Jakob være på værelset mens der skal pakkes gaver op, da stemningen godt kan blive lidt stressende i den situation, og istedet går vi frem og tilbage og skiftens til at pakke hans gaver op sammen med ham i fred og ro på væreslet. Han får en kæmpe glaskugle med lys og musik og den er han helt vild med, han sidder helt tæt på den og kigger, mens den spiller og sneen daler i kuglen...De resterende gaver Ipad, tøj osv. er ret ligegyldige pt. den der glaskugle, slår det hele :)

Efter gaverne får vi kaffe og nu er Jakob ved at være mør, men vi er så glade, så lettede...det gik over al forventning!!!!!

Og det gjorde det fordi vi lod Jakob vise hvad han gerne ville, i stedet for at tvinge ham ind i det scenarie, som vi forventede...Og så er starten på aftenen alfa og omega for hvordan det hele endte med at gå...Farfar og farmor havde talt om at de skulle tage det roligt, geare ned og lade Jakob få plads og det betød, at han fik en god start! Den stille og langsomme stemning, da vi kom, gør at Jakob kan få tid til at vænne sig til det hele...

Og i stedet for at tænke at han var meget på væreslet. Så glæder vi os over at han kunne sidde med ved bordet, at han kunne sidde i sofaen lidt og at han var glad hele aftenen. Han havde det godt med at være på værelset med døren åben, så han kunne høre os, men han magtede ikke at være i stuen hele aftenen og det skal han heller ikke! Jakob skal have lov til at opleve julen, fester og samvær på hans præmisser og ikke på vores eller normens eller vanens måde...

Man skal lytte til Jakob og skræddersy det til ham, på den måde bliver det bedst for ALLE...

Også for Emma...På vej hjem i bilen taler vi om, at det har været en dejlig juleaften, den bedste og hvorfor...? "Jo fordi først var jeg lidt bange for farmors kat, men da jeg fandt ud af den ikke var vild, så fik jeg en bedre jul!" ( farfar og farmor har en kat, når den bliver legesyg bider den og kradser, og det kan Emma ikke lide ) Så Emma bekymrede sig mere om missekatten end om, at Jakob skulle være ked af det, det er ikke det hun tænker på, heldigvis, det er os der gør hende opmærksom på det, minder hende om det...og måske er det forkert...For da vi snakker om at det er fedt Jakob var så glad, siger hun: "Ja det var dejligt for ellers skulle jeg måske have undværet enten dig eller mor, fordi I så skal rende efter Jakob eller mor skulle køre hjem med ham"...

Det er ikke noget hun selv har tænkt på, det er de ord min mand og jeg har sagt til hinanden i bekymring...Dermed ikke sagt at hun IKKE har gjort sig nogle tanker om det, det har hun sikkert, men jeg tror ikke det har været en bekymring for hende...

Måske man bare skal prøve at tage tingene som de kommer, tage de forholdsregler man kan og så håbe på det bedste i stedet for at forvente det væreste, også for Emmas skyld.

Der er så meget man kan gøre, så meget man skal tænke over og tage hensyn til...

Lige nu vil jeg bare være glad, glad for at det lykkedes for os at få sådan en dejlig jul! Jeg har sådan en varm og glad følelse indeni, og mens den stadig fylder mig, vil jeg lægge mig ind i sengen til Jakob og falde i søvn...Jeg fik det jeg ønskede mig, det jeg næsten ikke havde turde håbe på...En stille og rolig jul, hvor alle hyggede sig og var glade...Sikke en god gave, en af de gaver, der hverken behøver indpakningspapir eller gavebånd og de gaver og da de allerbedste!

Glædelig jul, jeg håber I har haft en dejlig dag...Ligesom jeg. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar