Farvel Fortid...Farvel Facebook

Jeg har lige slettet min Facebook profil, jeg har overvejet at gøre det længe...Nu er det gjort.

Det gik bare pludselig op for mig at Facebook intet godt gør for mig...Det hjælper mig ikke fremad i mit liv, nærmere tilbage. Jeg kom til at se på mit profilbillede, der er ældgammelt, det er ikke MIG, sådan som jeg ser ud nu, jeg ønsker heller ikke at lægge billeder ud af mine børn.

Man har tendens til at sidde og kigge på billeder og læse de små ligegyldige kommentarer om hvilke boller folk har bagt eller en sød kommentar en eller andens barn er kommet med. Det giver mig ikke noget, det er tidsfordriv og jeg vil hellere fordrive den tid jeg har til overs på en anden måde.

Man kigger på gamle veninder og ekskærester og ser med på situationsbilleder, der viser, hvor lykkeligt og spændende et liv de nu fører...Deres partnere og børn og familier. Og man bliver bombet tilbage til folkeskolen, gymnasiet, uni...og der gider jeg egentlig ikke befinde mig mere :)

Jeg synes pludselig det hele lugter lidt for meget af borgerlighed...Folks babyer og opskrifter på gryderetter :)...

Jeg har nok bare ikke fattet ideen med det, men da jeg fik en invitation til globryllup igår, så tænkte jeg...Wauw, gad godt se en masse af dem fra min folkeskoletid, høre om de er okay og om de er lykkelige, men det sætter mig 10 skridt tilbage, jeg begynder at savne bestemte ting...Som da min bedste ven dengang overnattede og vi havde set noget uhyggeligt i TV, så vi måtte holde hinanden i hånden, for at falde i søvn :). Men den tid er forbi og vi er vidt forskellige mennesker den dag i dag, tænker jeg. Og selv hvis vi ikke er, og jeg af og til savner nogen, der kendte mig dengang jeg var lille, dengang jeg var barn, så føles det alligevel forkert, at gå ned af den vej, gå tilbage af den vej, for jeg kan rent faktisk bedre lide den person jeg er nu.

Hvis man har folk med sig fra fortiden, kan man måske fastholde hinanden i nogle roller, som er udspillet, og det er sådan jeg føler det. Tanken om at skulle se min barndomsven gå op af kirkegulvet gjorde mig ikke glad, den gjorde mig ked af det, og der dukker andre ting op, som ikke kun er sjove og hyggelige, ting man måske aldrig har fået talt færdig om osv. og det er heller ikke meningen man skal det, men netop derfor er det bedre bare at gå fremad...Ikke tilbage.

Jeg er ikke længere den forsagte, artige og stille pige, der ikke tør sige nogen imod, jeg er ikke længere bange for at stå ved den jeg ER, og jeg ville uden tvivl miste noget af den identitet jeg har nu, ved at møde min fortid, og det ønsker jeg ikke.

Jeg er hvor jeg er...Og de mennesker jeg har omkring mig nu, kender mig som den jeg er nu.

Jeg behøver ikke Facebook til at minde mig om ting, jeg ikke længere ønsker i mit liv......................Så FARVEL til Fortiden og FARVEL til Facebook :) Håber aldrig vi ses igen :)