Lektielæsning...

Argh...Argh....og atter Argh!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Er du så færdig, jeg hader lektielæsning...Især matematik. Seriøst? Emma er overordentlig kreativ anlagt, no doubt about it, og hun er også hurtig til det med bogstaverne og kan læse små ord nu...Men tal, det er totalt volapyk for hende. Men, det har hun jo ik fra fremmed, både min mand og jeg er kreative individer. Min mand arbejder som grafisk designer og jeg er dvalende forfatter.

Så tal er ikke vores stærke side, jeg havde også svært ved matematik og fatter nærmest ikke at jeg opnåede et 9tal ved niende klasses eksamen dengang og et 10tal i regnskab, da jeg gik på HHX...

Det hjælper så heller ikke at de har 3 sider for, at hun er træt og ukoncentreret og hellere vil igang med at lave en hjemmelavet julekalender...My God...

På Emmas skole er de igang med et nyt system, hvilket vil sige at 0-2 klasse er samlet i storhold. Så de er sammen på kryds og tværs af alder...De, der er tilhængere af dette system, siger at de yngre børn vil lære af de store og de, der er kritiske over for det nye system, de mener at de svagere elever vil gå tabt, fordi lærer-resourcerne pludselig skal strækkes endnu mere end før. De har matematik og dansk de første timer om morgen og derefter har de kun et fag 20 min af gangen, fordi de kloge mennesker siger, at børn ikke kan koncentrere sig i længere tid, kritikerne mener de mister chancen for at fordybe sig!

Jeg kan virkelig frygte om de får den bedste læring på den her måde...

Jeg kan ikke huske hvordan det var da jeg gik i første klasse eller hvor meget jeg rent faktisk kunne, men det gør mig en smule nervøs, at jeg fornemmer hun virkelig har svært ved det med tallene, det giver ingen mening for hende overhovedet. Jeg anser mig selv for rimeligt diplomatisk og intelligent, så jeg tænker jeg er okay til at lære fra mig, men det er som om det ikke rigtig hænger ved. Det sætter sig ikke fast hos hende...Så nu har jeg skrevet en mail til min mand og har bedt ham lave en taltavle fra 0-100, hvor 10erne er forstørret og fremhævet. Den skal lamineres, så vi kan bruge den igen og igen, for måske vil det hjælpe hende til at få et overblik over talrækken...Det er som om det ikke giver mening for hende, at plus betyder man gør tallene STØRRE og minus betyder man gør tallene MINDRE...

Vi er bare vant til alt med Emma er så nemt, hun har altid haft nemt ved alting. Hun gik som 10 mdr. Hun talte FULDSTÆNDIGT rent som halvandet årig. Og som 4 årig satte hun sig op på cyklen uden støttehjul og kørte afsted, og min mand og jeg snakkede om, hvordan det dog gik til? Vi havde jo ikke nået at løbe rundt efter hende med kosteskaftet. Hun kan håndtere en bold og skyde den i mål som en voksen mand...Hun kan bare alt...Undtagen det med tallene.

Eller også skal man bare til at indse, at der også er ting hun skal lære! Her er noget, hvor hun ikke selv kan finde logikken og meningen med det hele...Og det er faktisk en uvant situation, både for hende og os!

Skræmmende.

Og som jeg sidder der, og forsøger at få hende til at finde op og ned på minus og plus, så føles det som vandtortur :)

Et kort sekund, et splitsekund, er jeg tæt på at hive alle hårene på mit hoved op ved roden, jeg er tæt på at løbe ud i sneen og skrige...:)

Men, det gør jeg selvfølgelig ikke, jeg er glad for min hårpragt og jeg er en frysepind...Så jeg forsøger at kreere en metafor. fra nu af når vi læser lektier, så forestiller vi os, at vi er to tangodansere, der ser sure ud i fjæset! Vi skal være fokuserede og tage det alvorligt, det er vi nødt til lille skat!

Og så måtte vi begge to le! :)

Laver tangodansere matematik? Er skolelærere torturister :) Er det overhovedet et ord?