søndag den 30. december 2012

Nytårsklar


I dag har Emma haft en legedate med en pige fra klassen, og da det foregik hos veninden kunne vi andre 3 tage ud og få handlet ind til imorgen...Min mand og jeg og lille Jakob :) vi lagde en husrtig strategi, Jakob drønede rundt i den sjove vogn sammen med sin far, mens jeg tog mig af at få kørt den vogn, der skulle fyldes med varer. Mens jeg fik puttet varer i vognen stødte jeg flere gange ind i min mand og Jakob, der tussede rundt og spiste af den bolle jeg havde købt til Jakob ved bageren, mens Gangnam style kørte på fars telefon :)

Så vi fik handlet i ro og fred og Jakob var bare så dygtig...

Imorgen får vi gæster, vi holder nytår med det samme par, de har også to børn, den ene på Emmas alder og den anden på Jakobs alder...Vi skiftens til at lægge hus til og det er altid rigtig hyggeligt for de er nogle rigtige stille og rolige mennesker.

Min mand kom og fortalte mig at han havde vist Emma et billede af deres datter fra Facebook, for hun er på alder med Jakob og hun ligner en stor pige nu...Han ville gerne sikre sig at Emma ikke fik et "chok" i forhold til den forskel, der vil være mellem hende og Jakob...Da vi så dem, hvor Jakob var omkring halvandet og pigen lige under et 1 år, da kunne de få lidt sjov ud af hinanden og sidde sammen ved bordet og efterabe hinandens lyde og bevægelser...

Jo ældre hun bliver og jo længere Jakob "falder bagud", jo mindre interaktion vil der måske være og det er noget JEG også lige skal komme overens med, må jeg indrømme, jeg ønsker jo at han kan lege med, at hun vil tage ham med i legen, men samtidig ved jeg godt at de er vidt forsk steder pt.

Jakob leger jo ikke som sådan...han kan ikke være med i de vilde og hurtige lege, han sidder og nusser med sin Ipad eller kravler omkring og sidder og dimser...For os ser det en smule ensom ud...I hvert fald, når de andre børn løber omkring og væk fra ham...men sådan er det så bare...

Øv, nu bliver jeg lidt trist igen og det gider jeg ikke...Jeg glæder mig nemlig helt vildt til at se dem allesammen!

Vi har snakket om, om vi skal varsle dem om at Jakob måske trækker sig, at vi trækker os væk med Jakob, men de kender os jo, de kender Jakob, så hvorfor synliggøre det...Vi må tage det som det kommer og med en god stemning...

Så håber jeg at vores nytår bliver lige så dejlig som vores juleaften...

Jeg er klar...Godt nytår! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar