Sur?

I dag har Emma været til julemarked sammen med farfar og farmor og olderne...De hentede hende i formiddags og var væk helt indtil spisetid. Vi talte om, at vi glæder os til den dag Jakob kan komme med på sådan en tur...Vi glæder os til den dag, hvor han også vil nyde sådan en dag...

Min mand og jeg tog i byen med Jakob, for han skal have en Ipad i julegave, det kan understøtte hans læring og aktivere ham på en god måde, men vi skulle have taget stilling til om det skal være den alm. Ipad eller minien...

Der var et hav af mennesker og Jakob spænder i kroppen med det samme, han er simpelthen på vagt, og grædende og råbende børn undgår man ikke en lørdag middag i storbyen, så mens mind mand betalte for vores varer, gik jeg hen mod bilen med Jakob...

Og så er det man tænker...Gad vide om han nogensinde vil nyde sådan en dag?? Kommer den dag, hvor han også bliver inviteret med på en hyggetur...Det gør det forhåbentligt og indtil da, så glæder vi os på Emmas vegne, for hun havde en fantastisk dag...Dagen var belvet noget anderledes, hvis man hele tiden skulle tænke på at skærme Jakob...

Jeg er egentlig glad i dag...Jeg har hygget mig med at lave noget lækkert aftensmad, og efterhånden er min mad ret spiselig...Vi griner stadig af dengang min mand og jeg havde vores første date...han havde inviteret mig hjem i hans lejlighed og vi skulle spise en middag sammen, han havde bare ikke fortalt mig at jeg skulle hjælpe med at lave maden...og dengang bestod min kost af rugbrød med ost, pasta og æbler...( Man var vel en stereotyp studerende?? ). Jeg kunne ikke finde ud af hvilken vej den mystiske porre skulle vende, og det griner vi stadig lidt af den dag i dag...Min mand har IKKE fået en kone, der kan sylte og bage :) Mine kager de lykkes kun hveranden gang!

Da jeg sidder og giver Jakob aftensmad...( Han er længe om at spise og ofte går min mand og Emma fra bordet inden Jakob eller jeg er færdige med at spise, og min mad er selvfølgelig altid kold! ) bliver jeg lige pludselig sur...Simpelthen, godt gammeldags divasur!...Min mand kan bare gå fra bordet og sætte sig hen og spille Wordfeud...I eftermiddags sidder han i læder-reclineren og blunder lidt mens jeg leger-vend-på-hovedet-leg med Jakob...Her til aften rejser han sig pludselig og siger "nu går jeg i seng"...

Men på det tidspunkt har jeg selvfølgelig også badet Jakob, madet ham, skiftet ham osv. Så ved jeg godt min mand tog ham mens jeg så Matador sammen med Emma, men liiiiiige pludselig synes jeg bare det var SÅ uretfærdigt at han BARE kunne gå fra mig, fra os...Og så tænke at jeg skifter Jakob og børster tænder, og putter ham. Til hverdag kan jeg forstå det...Han skal op på arbejde, men da synes jeg også nogen gange at aftnerne er ensomme...

Det gode er, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg får det sagt...jeg fortæller ham, at jeg synes han skal vide, at det lyder som om det hele er så nemt for ham...Han kan BARE lige rejse sig og sige: "Nå, nu går jeg i seng..."

Det resulterer dog i at han putter Jakob, og at Jakob rent faktisk falder i søvn, så jeg nu kan sidde her i stuen i fred og ro og skrive lidt, se lidt TV...for da Jakob sov, rejste min mand sig fra sengen og sagde: "Nå, nu går jeg i seng"...

Og det er sgu ligemeget, nu må han gerne gå i seng.

At være mor...At være kvinde

Jeg føler mig ikke ret meget som kvinde...

Jeg er bare mor

Hvad er en mor?

For mig, er en mor...en kvinde, der er bundet på hænder og fødder

En kvinde, der har slået rødder

For en mor må ikke bare forsvinde

For mig

Er en mor

Mindet om...en kvinde :)

I hvert fald lige nu...