mandag den 24. december 2012

Julens glans og mening


I aftes da jeg gik i seng og lå i mørket sammen med Jakob, kom jeg til at tænke over hele det her koncept med julen...

Jeg gik i seng med fuldstændig ro i maven, den der barnlige glæde og magiske følelse, den er væk...Den forsvinder når man bliver voksen...I hvert fald for mig. Julen har ikke længere den samme glans og forventningens urolige sitren. Jeg glæder mig til julemåneden starter, men jeg glæder mig på børnenes vegne og ikke på mine egne vegne og det er vel sådan det er.

Hvad var det egentlig man glædede sig sådan til, da man var barn??

Gaverne, selvfølgelig glædede jeg mig til gaverne. Man gik og grublede over hvad det var man ønskede sig allermest og satte store fede krydser i diverse reklamer, ligesom Emma har gjort. Men hun har faktisk haft svært ved at fortælle hvad hun egentlig ønsker sig...Måske fordi hun allerede har et værelse fuld af ting eller måske fordi hun i løbet af året får en masse smågaver og hyggeting...

Eller måske fordi gaverne ikke er essencen for hende?

Jeg spurgte hende lige nu, hvad det egentlig er hun glæder sig allermest til? Hun er selvfølgelig stået vildt tideligt op, netop fordi hun er spændt...

"Jeg glæder mig allermest til hyggen mor!"

Og når jeg tænker tilbage på dengang jeg var barn, så var det faktisk IKKE kun gaverne man glædede sig til, det var hele den der stemning, der er i december...Hvor der er pyntet op alle steder, julemanden kommer på besøg, der er en anderledes aura over alt...Måske sneer det, så man kan lege ude og kælke og slogs i sne...iføre sig flyverdagten og hue og vanter...Overalt oser der af gløgg og det dufter af brunkager og pebernødder...

Der er hyggelige ting på TV...Matador, Sound of music...Disneys juleshow osv. julekalenderen...

Jeg glæder mig til i aften, jeg glæder mig til at træde ind i entreen hos mine svigerforældre, dufte anden, der syder i ovnen, skutte mig i kulden, hilse på de andre og se træet, der står pyntet...Jeg glæder mig til at beundre min svigermors kæmpe nisselandsby...Og jeg glæder mig til at se børnene få deres gaver...Jeg glæder mig bare til vi skal være sammen allesammen.

Og det er øjnsynligt også det Emma glæder sig til :) Men jeg sitrer ikke mere, jeg føler ikke forventningens glæde mere, jeg føler en anden glæde...En anden slags glæde. den har mere dybde...

Så heldigvis er julens glans og mening IKKE kun afhængig af gaverne...heldigvis betyder julen stadig noget rigtigt og godt og varmt, også for børnene...Det betyder at en familie skal være sammen, at en familie skal hygge sig og samles om en tradition...Og så får man gaver, men det er øjnsynligt kun et ekstra plus og ikke essencen!

Glædelig jul til alle jer, der læser med på min blog! Jeg håber I får en dejlig aften...

Og mellem os sagt, så håber jeg at Jakob tager aftenen med ophøjet ro, at han får en dejlig aften og ikke er ked...men jeg kan ikke garantere det, det eneste jeg ved, er at min mand og jeg har aftalt at være glade ligemeget hvordan aftenen spænder af, for med glæde går det hele meget nemmere!

Og nu vil jeg slukke computeren og se på min lille søde datter, der danser til Just dance på Wiien, så bliver man sgu da glad, go start på dagen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar