Lille Jul, lille kæp i hjulet

I går holdte vi lille jul sammen med mine forældre. Hvert andet år holder vi nemlig jul hos mine svigerforældre, og mine forældre drager over til min søster i jylland...Så holder vi en mini jul, hvor vi får god mad, danser om juletræ, spiller pakkeleg og børnene må åbne gaverne fra mormor og bedste. Det er en rigtig god tradition, på den måde eliminerer man nogle af gaverne på selve juleaftensdag og man strækker "juleaftenen" lidt længere. Børnene når også at lege med gaverne på en ordentlig måde, fordi papiret ikke bare bliver flået af, hvorefter gaverne kastes til side.

Der er mere ro på, på den her måde.

Når vi selv står for at holde jul, så får børnene dog også gaverne jævnt fordelt hen over dagen, netop for at undgå det ikke skal blive for stresset om aftenen, jeg vil gerne have at de kigger på hver enkelt gave, og når der er 20 gaver på én gang, så er det svært at fordybe sig i noget som helst...

Jeg havde glædet mig rigtig meget til mine forældre skulle komme, jeg stod hele formiddagen og lavede sushi og hyggede mig med det...

Med det samme de træder ind af døren, reagerer Jakob...Han bliver ulykkelig, og da mormor vil prøve at trøste ham, fordi min mand og jeg har hænderne fulde i køkkenet, går det galt, så min mand tager Jakob og lukker døren ind på Emmas værelse, hvor Jakob sad og så TV.

Og så går det ellers op i hat og briller, Jakob er fuldstændig utrøstelig...Min mand bliver stædig og hele julestemningen er pist væk! Emma trækker sig, men det er ikke pga Jakob, hun har altid lige en time, hvor hun kredser lidt rundt om mormor og bedste, før hun går på dem :) så hende er vi ikke så urolige for, både mormor og bedste siger hej til hende og både min mand og jeg er inde hos hende et par gange, men hun vil gerne lige være alene lidt og skal nok komme når hun er klar.

Jeg må indrømme jeg bliver ked af det...Man havde en forventning om at dagen skulle blive SÅ hyggelig, at ALLE ville hygge sig lige fra starten af, men sådan blev det ikke. Jakob er så sart for tiden og han bliver forstyrret, når huset pludselig "indvaderes" af gæster, det er ligegyldigt om det er venner eller familie vi taler om...

Der går længe før min mand får Jakob trøstet, de har deres egen lille kamp de lige skal have clearet, men det lykkes og Jakob falder ned, så han kan være på værelset mens vi spiser...Emma guffer sushi til den store guldmedalje og både mormor og bedstefar er imponerede over at hun spiser både tang og den rå fisk.

Lidt efter kan Jakob sidde i lænestolen og få sin middagsmad, ingen tvivl om, at den lænestol er blevet et slags helle for ham.

Efter han har spist, så er han træt, jeg putter ham ind og ligger tæt sammen med ham ind til han falder hen...Stakkels lille Jakob, han kan jo ikke gøre for at han ikke kan rumme så meget for tiden...Han kører efter sit eget skema, og det kan godt være, at vi havde en forventning om, at tingene BARE skulle glide, men så nemt er det altså ikke for os.

Da han sover, hygger vi andre os, vi danser om juletræ og Emma pakker sine gaver op, hun bliver så glad for dem allesammen og går om bord i legen med det samme! Vi spiller pakkeleg og griner frit og åbent og vi drikker varm kakao og får boller, vi spiller Olsen og snakker og taler om alt, mens Jakob sover...

Da han vågner ser han helt anderledes ud i ansigtet, han får sine gaver og smiler endda da han ser den lille bamse som mormor og bedstefar har købt til ham fra Tutte ( deres lille hund : ), han nulrer bamsens ører, og da han får pakken med den talende hund i, så smiler han igen.

Så det blev en hyggelig dag! Trods alt...Lille jul, med et lille kæp i hjulet...og du er IKKE den lille kæp i hjulet Jakob!

Det er vores egne forventninger, der sætter os op til skuffelse, vi må simpelthen holde op med at forvente det perfekte, det problemfri, for det findes ikke. Det findes vel ikke for nogen??

Efter mor og far er taget hjem og Emma er kommet i seng, slapper vi af i stuen sammen med Jakob, han er glad og hygger sig, mens vi får snakket lidt sammen.

Min mand tager sig selv i at blive lidt vred på Jakob og tænke: "Årh nej, ik igen..." og han får dårlig samvittighed, for han ved jo godt Jakob ikke gør det med vilje, men man bliver så frustreret, derfor tog det også så lang tid for ham at få trøstet Jakob, for han havde også lige en dialog han skulle igennem med sig selv...

Og sådan er det, jeg bliver ikke vred på ham eller skuffet, for jeg ved jo selv hvor svært det er...Det føles som en evighed det her, det har varet en evighed...Intet her hos os glider bare problemfrit, der er altid noget man skal tage stilling til, noget man skal håndtere og nedjustere...Forventninger f eks...

Imorgen er det juleaften, vi skal ned til farfar og farmor og onkel kommer og olderne. Og i stedet for at holde fast i det idylliske billede af at Jakob går med rundt om træet, forbereder vi os nu på det mere tænkelige scenarie, at han nok ikke vil! Og så må det bare være sådan...Det kan være vi kommer til at gå frem og tilbage med ham, det kan være jeg må køre hjem med ham...Der kan ske så mange ting...Vi må tage det som det kommer og prøve at forvente lidt mindre, så man kan blive positivt overrasket i stedet for at blive skuffet...