onsdag den 26. september 2012

De små ting


Det er små ting, der er store for os...vi glædes helt utroligt over folks betænksomhed. Min mand har de sødeste kvindelige kollegaer. I forgårs kom han hjem med to jakker og en voldborg-strik ( Vejrmanden med de mange striktrøjer :) til Jakob fra en af pigerne ude fra hans arbejde, og igår havde han fået et glas vitaminpiller af en, fordi hendes datter ikke kunne lide dem.

Nogen ville sige det er en lille ting, men hvis de vidste hvor glade vi bliver? Sådan noget varmer en. Og jeg tror som sådan ikke de gør det pga Jakob er handicappet osv. Der er også en, der kommer med bunkevis af tøj til Emma....Men de er bare så søde, tænk at de giver det til os?

Jeg sagde til min mand. "Sikke nogle søde piger, der er ude på dit arbejde!

Og igen tror jeg at de små ting, sådan en ting som at nogen tænker på vores børn, når de står med en eller anden ting de ik længere selv kan bruge. Det gør en glad, det bliver forstærket fordi vi er så sårbare...Vi sluger den allermindste betæksomhed med kæmpe appetit og næres af den længe! Hver gang jeg tager en vitamin til børnene, tænker jeg: Nårh ja, det var den vi fik af hende ude fra min mands arbejde.

Eller når mine forældre kommer til legedag imorgen, så vil jeg vise dem det tøj Jakob har fået...

Det er dig Jakob!

Det er dig, der har lært mig at sætte mere pris på alting.

Tak for det! For det bør man vel egentlig?

Og jeg sagde til min mand, til jul så vil jeg lave en lille kurv til hver af de søde piger/ damer med hjemmebag og julegodter...og selvom det bare er en lille ting håber jeg de sætter pris på tanken bag, ligesom jeg gør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar