Det lille vanedyr

Jakob er vant til sine faste rutiner...Om aftenen når vi går til ro, så ser han musikvideoer på min telefon. Men idag regner det så kraftigt at forbindelsen er dårlig og det resulterer i at Jakob er ulykkelig, så nytter det ikke noget at tilbyde ham den lille musikbog med Drømmehaven eller tænde babyalarmen. Han er vant til at falde ned ved at ligge og kigge på de videoer han holder allermest af.

Han græd og græd. Og i første omgang tænkte jeg at jeg ville være lidt stædig og forsøge at putte ham og synge lidt for ham, tilbyde ham lidt musik på min telefon, jo dog uden billederne, men intet hjalp og jeg måtte sidde med ham ligesom en lille baby og rokke ham til han faldt til ro og den hiksende gråd fortog sig og han igen begyndte at vrikke med sin lille pegefinger.

Og så måtte vi stå op igen, op og se lidt Dirty Dancing her i den stille aftentime. Og sådan er det så bare...Man kan ikke BARE få Jakob til at forstå der skal laves om på vanerne lige idag...pga vejret. det forstår han jo ikke. Han finder ro i sine rutiner og de autistiske træk han har kræver den her struktur. Nogle gange kan man vige fra den, men han gør selv tegn til hvornår han er klar til en ændring.

Så nu ser vi lidt TV, det der gør ham rolig og tryg og så håber jeg vi kan gå i seng om lidt, for han ser jo træt ud men kunne ikke finde ro.

Det gør mig ked af det på hans vegne, og endnu mere sikker på at han ikke er klar til at komme ud på nogen som helst måde. Vi snakkede faktisk lidt om det idag min mand og jeg. Jeg spurgte om han troede Jakob var klar til at komme i børnehave, men min mand - ligesom jeg - frygter at Jakob vil lukke sig inde i sig selv, ligesom han gjorde da han var spæd og for blot et år siden...Så lukkede han sig inde i sig selv, når det blev for meget, når han fik for mange sanseindtryk, og vi frygter han blot vil komme til at sidde og stirre ud i luften og gemme sig i sin lille skrøblige skal.

Jakob er et vanedyr. Sådan er han simpelthen bygget op. Sådan udtrykte professoren det, han har jo altid haft disse træk, lige fra han var lille...Han trives ikke under pres eller i fremmede omgivelser. Han trives i trygge rammer, det har vi jo også beviset på nu, hvor man kan se han virkelig udvikler sig både grovmotorisk og finmotorisk. Det sociale skal han nok få, og i de doser han kan håndtere det, men hans base skal være her, og herfra kan han opleve og udforske med ro.

Inden længe kan vi nok komme ud i børnehaven og være med til sangleg, det glæder jeg mig virkelig til. Jeg glæder mig til at opleve ham sammen med andre børn, der også har et handicap...

Det skal nok gå det hele. Det er jeg sikker på. Man skal bare pakke sin dårlige samvittighed væk, og tanker om hvad normen gør, hvor og hvornår, for Jakob falder udenfor normen, og han gør tingene i sit eget tempo, det beviser han jo gang på gang. Han gør så meget....Bare i hans eget tempo, og det skal han have lov til.

Jeg elsker dig Jakob. Ligemeget om du er normen eller ej. :) Jeg elsker dig som du er, og jeg elsker den familie vi har, på de præmisser vi har.

Det gælder om at få det bedste ud af livet. Simplethen. At blive lykkelig på den bedste måde det er en muligt. Det tror jeg på. Det er ikke atid man får det man troede man ønskede sig...Sådan er det nu engang, det kan man græde over og sørge over, men det forandrer ofte ikke noget, så hvorfor bruge energi på det? Fordi man er vanedyr måske? Fordi man er vant til at ærge sig over ting man ikke opnåede eller fik. Fordi vi er lidt for forkælede i vores samfund. Men det gider jeg ikke bruge kræfter på. Den vane vil jeg gerne bryde og gøre op med lige nu og her!

Er der mon andre, der vil være med?