søndag den 30. september 2012

En rolig nat


Jeg håber på at få en rolig nat, man bliver altså så mærkelig utilpas af ikke at få sin nattesøvn og selvom jeg har sovet et par timer i formiddags, så er det bare ikke rigtig det samme...

Jeg elsker min nattesøvn, jeg ved ikke noget bedre end at putte i min seng, dufte til dynen og rigtig putte mig i den, det er så trygt og hyggeligt og jeg elsker det der moment, hvor Jakob falder i søvn og jeg kan høre det på hans åndedraæt i mørket, han tumler ned i forenden og ligger med måsen i vejret, det er ofte sådan han falder i søvn. Og så ligger jeg et øjeblik og lytter til hans åndedræt for at være sikker på han sover og så kan jeg selv give mig hen og det der dét øjeblik jeg elsker...dér hvor jeg kan overgive mig og give slip, dufte til dynen og lægge mig rigtigt til rette og bare slappe af indtil jeg giver slip og lader søvnen tage mig med.

Det elsker jeg.

Jeg elsker når jeg vågner midt på natten fordi jeg liiiige skal op og tisse ( siger kvinden med verdens mindste blære ), jeg ser på uret og er den 2-3 stykker, så kan jeg gøre det samme igen med at putte mig ned, slappe rigtigt af og give slip igen. Er klokken 5-6 stykker så ved jeg jeg snart skal op og gøre Emma skoleklar og så har jeg svært ved at slappe rigtigt af og det er irriterende.

Nå, i hvertfald håber jeg på en rolig nat, Jakob sov fra 10 til 15 eftersom hans nattesøvn var så dårlig, men jeg tror nu nok vi kan komme i seng inden så længe...Og forhåbentlig få...en rolig nat.

Godnat....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar