tirsdag den 4. september 2012

Dig og mig...Mig og dig



Da Jakob var helt lille var vi ALTID syge samtidig...og sådan er det stadig. For i nat blev Jakob skidt, og han er vågnet nærmest hver time, og har grædt...det lille Pus.

Mødet igår gik godt med Ergo og konsulent, så nu skal vi snart starte et intensivt børsteprogram. Det vil sige jeg skal børste hans arme og ben og ryg 8 gange dagligt, i håb om at det vil gøre ham mindre sensitiv. Mindre sart...og efter den sommer vi har haft hilser jeg sådanne tiltag velkommen. Jeg hopper ikke på hvad som helst, og jeg vil høre en plausible grund, før jeg går igang med træning, som gør indgreb i hans daglige rytme, fordi jeg ved hvor sart han er. Og det respekterer de behandlere der kommer her også. Jeg synes efterhånden Jakob har været så mget igennem, undersøgelser og indgreb lige siden han var en mdr. gammel, så derfor er jeg meget påpasselig med at være en smule skeptisk, faktisk. Det kan lyde mærkeligt, men jeg gør det for at beskytte Jakob.

Det, der gjorde at jeg synes det var okay, er at man kan børste ham udenpå tøjet, det vil sige jeg ikke skal hen og have det af hver gang, det ville jeg se som en forstyrrelse af hans daglige rytme, og ikke i en positiv forstand. Men, når det er udenpå tøjet, betyder det at han kan sidde og lege imens eller se tv uden at føle jeg generer hans leg. Fint...

Pyha...Hader når Jakob er sløj, det er så synd for ham...og når jeg så er sløj samtidig. Det er rigtigt træls...Godt man har de der nakkehår, man kan hive lidt i :) Mine altså...:)

Men, vi står sammen Jakob og jeg...I medgang og modgang. Sådan vil det altid være...Det ved jeg.

Dig og mig, Jakob.

Min mand måtte følge Emma i skole idag, hun var ked af det skriver han på sms, og græd, det gør hun sjældent, når man afleverer, så det er jeg ked af at høre. Godt hun har tidlig dag idag, så skal hun ikke i SFO...Hun er en lille hjemmepige, det har hun altid været, men efter den episode med drengen, så har hun ikke været glad for at komme i skole. Selvom han ikke er efter hende mere, tror jeg faktisk det har ødelagt hendes billede af skolen en smule? Det første halve år var ubekymret, og vi var overraskede over hvor hurtigt hun kom ind i det. Hun var hurtig til opgaverne, hun havde fået sin første lille kæreste og legede på livet løs. Når der så sker noget...Noget, der vælter det perfekte billede...så går der nok lidt skår i det hele, og man vil være på vagt.

Så jeg tænker vi skal gøre dét ekstra med hende lige nu, gå op i skoleopgaverne og læredom, give hende selvtilliden tilbage, for den har hun mistet lidt. Det gør mig da ked af det...Jeg blev jo selv mobbet som barn og ved hvordan det hænger ved.

Heldigvis ved jeg derfor også hvordan jeg skal passe på hende nu...

Dig og mig, Emma.

Dig og mig, Jakob og Emma.

Godt vi har hinanden. Og far...:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar