Natteravnen og Curious George

Nu hvor Jakob er skidt mads, er hans rytme anderledes. Han har brug for en lang lur om eftermiddagen og så rykker aftenen sig selvfølgelig også. Igår så vi på Utube, og jeg kom til at tænke på den sang, der minder mig allermest om Emma.

Da hun var mindre kunne hun godt lide Peter Pedal og da filmen kom frem, var der den sødeste introsang..."Upside down" af Jack Johnson, og da jeg slog den op på Utube igår, blev Jakob helt fortryllet...For den starter med at Jack svømmer rundt under vandet sammen med Peter Pedal og han synger under vandet, så der kommer bobler ud af munden på ham. Og eftersom Jakob elsker vand OG sæbebobler, så var han hooked. Vi så nok den video 20 gange!

Når man tilmed lytter til teksten indser man, hvor dyb den egentlig er...

I forgårs kom min mand hjem og spurgte om vi ville have en hund mere, en af hans bekendte havde tilbudt ham en hund...kvit og frit, fordi de ved vi vil være gode ved den. Han bruger de hunde han har til jagt og den her er angst for skud, så....det går jo ikke. Og jeg sagde først ja...For jeg hader tanken om at en lille vovse mangler et hjem.

For nogle måneder siden, tilbød en bekendt her i kvarteret os også en hund af samme årsag...og jeg grublede, det er nemlig en hund som Albert kendte og legede med helt fra hun var lille. Den sødeste hunhund, som tit løb ned af vejen for at bryde ind i vores have, for at stjæle Alberts bamse eller blot lige for at få et knus :) Jeg ville rigtig gerne, for den hund kendte jeg og var kommet til at holde af, og den af mig...( nu har den fået et andet hjem ).

Vi grublede over det, men svaret er det samme. "Nej"...Og det er der én eneste grund til...Albert er ved at blive gammel. Og han fortjener at leve sit otium i fred og ro her i vores lille familie, han fortjener at være den eneste, der får vores opmærksomhed og kærtegn og kærlighed.

Han har tilpasset sig og han har fundet sig i mange ting, han har formået at være den samme, ligemeget hvad der er sket i familien. Han er rolig, kærlig og beskyttende. Han elsker os og børnene, og når man vender hjem fra en ferie og ser hvordan han styrter ud i haven og ruller rundt i græsset af fryd...så ved man at han elsker at bo lige her!

Så for os er der kun EN, og det er Albert. Vi er ikke engang sikre på vi skal have en hund igen efter ham, for han er så speciel at tanken om en anden, en anden end Albert er hjerteskærende. Nogle ville sige det er noget pjat...sådan som vi knytter os til ham. Men han er en del af vores familie, og han er en ven.

Da jeg var barn havde jeg en stor collie...Buster. han betød også alverden for mig...Jeg har altid knyttet mig til mit dyr...Og der er en ting i mit liv jeg virkelig fortryder og det var, at jeg ikke var der for ham, da han døde. Han var blevet så gammel, han gik og faldt, og da han på en gåtur blev ved med at falde, så var det slut, vi ringede til dyrelægen, jeg var sidst i teenårene, og jeg kan huske jeg ringede ud på mit arbejde og sagde til min chef at jeg ikke kom den dag fordi min hund skulle aflives.

Og hendes svar til mig var: "Møder du ikke op idag er du fyret!"

Og hvis der er noget jeg virkelig fortryder...så er det at jeg ikke sagde: "Så fyr mig!"

Men istedet tog jeg afsted på arbejde, jeg kiggede på min hund, jeg kiggede ham i øjnene en sidste gang. Og lod min far og mor tage sig af det sidste farvel...Buster var en hund jeg fik af min farfar og farmor, da jeg var 9 år gammel, jeg var selv med ude og vælge ham, min far forsøgte at overtale mig til at tage den flotte collie med den hele krave, men jeg ville have den lille med den halve krave, fordi den hele tiden kom hen til mig, den kom hele tiden hen og gemte sig ved mig. Så jeg vidste det skulle være ham. Min far har sidenhen sagt til mig at det var flot jeg holdte fast, for han kunne jo godt se den havde "valgt" mig, og vi fortrød aldrig at det blev ham, for han var en god familiehund for os i de 10 år han levede...

Da jeg kom på arbejde den dag Buster skulle alives, iført min fine uniform, for at sælge de dyre designervarer i lufthavnsshoppen, kom min chef hen til mig...og sagde: "Det er jo kun en hund!"

Og de ord vil jeg altid huske. For NEJ det var ikke kun en hund! Det var en ven, en der ikke veg fra min side når jeg var ked af det, en der fulgte mig overalt, en der altid tog imod mig ligemeget hvornår jeg kom hjem...Men jeg var ikke stærk nok, gammel nok til at sige fra. Og det vil jeg fortryde til den dag jeg dør.

Så Albert, jeg svigter dig aldrig...og den dag du skal herfra, vil mor sidde med dig på skødet, det lover jeg dig! Og derfor...derfor skal du være den eneste her i den her familie. Du skal forkæles og elskes.

For du er ikke kun en hund, du er min ven. Du er børnenes ven...