søndag den 2. september 2012

Ingen sygedage

Pyha...Har haft det spøjst siden fredag og har hapset den ene panodil efter den anden...

Idag sveder jeg, jeg er halvsløj og snottet og har allermest lyst til at gemme mig under dynen...

Men, Jakob faldt omkuld kl. 19 igår, skønt og vågnede derfor kl. 5 imorges. Fedt at han sov igennem...Han sov tidligt igår, nok fordi der er sket så mget i weekenden, men jeg havde frytgtet han ville vågne ved midnatstid og tænke: Jubi, så har jeg sovet lur!

Men, det skete heldigvis ikke :)

Men, hvor er det svært at være syg/sløj, det er bare sådan noget jeg ikke har tid til...Mulighed for! Det her er en meget utraditione arbejdsplads :) men der er heldigvis så mange frynsegoder, at jeg elsker at være netop her! Tænk at få lov at følge min søn hele dagen, lege med ham og træne ham, og hjælpe ham på vej. Jeg er så taknemmelig...

Jeg må hive mig selv op i nakkehårene, tage nogle panodil og bare komme igang...og det skal ikke lyde som selvmedlidenhed, for det er det ikke.

Om lidt kommer Ergo og en anden for at lave en sensitivitetstest på Jakob, for at se om han kunne have gavn af at påbegynde et mere intenst børste-forløb. Spændende.

Og nu vil jeg drikke min varme mælk med honning, tage to panodil og lege med min dejlige lille dreng, der sidder i fuld regntøjsudstyr i haven og leger med Alberts vandskål...

Hvem gider også bruge tid på sygedage? Det er meget bedre at holde sig igang???

1 kommentar:

  1. Føler med dig, ej sjovt at være syg når man har små børn, kan nemt huske det, og for dig er det endnu sværere.

    Rigtig god bedring, håber virkelig du snart er rask igen.

    Knus Marlene

    SvarSlet