Legedag

Igår havde vi legedag med mormor og bedstefar...så kommer de fra morgenen af med rundstykker, min far henter Emma ovre på skolen, når hun har fri og så kører de til købmanden. Dagen går med snak og leg og hygge...Og hver gang får de min mands hjemmelavede pizza! Det er det de allerhelst vil have, og så får de resterne med hjem til dagen efter.

Det er stort set sådan det foregår hver gang vi har legedag :) og det er bare så vanvittigt hyggeligt.

Emma ser frem til det og dagen før og på selve dagen kan man mærke at det nærmest er hendes "motor" det gør hende glad og det hele virker meget lettere for hende, hun kører på forventningens glæde :)

Jeg skulle til tandlæge igår, hvilket betød at det var mine forældre, der skulle tage sig af Jakob når han vågnede. Det gik så fint, han sov længe, meget længe og min mor havde været inde og kigge flere gange. Da han vågnede tændte min far for hans film, og min mor sad med ham indtil han vågnede rigtigt, og så spiste han en kæmpe skål grød, så det var jo fedt, en god oplevelse for både mine forældre...og mig :) det er rart at vide man kan tage afsted me god samvittighed.

Om aftene da Jakob skulle i bad, satte min far sig på en stol ved siden af karret og snakkede med Jakob, de grinede og Jakob skulle rigtigt vise sig, han er begyndt at stille sig op i badet, og så er det bare så sødt at han rækker ud efter en, for så skal han lige have lidt støtte til at sætte sig ned igen. Og på et tidspunkt står både mog og jeg og far og ser ham gøre det, og klapper af hvor dygtig han er, og man kan ligefrem se hvor stolt han bliver :)

Der har altid skulle være stille her om morgenen...Når jeg tænker rationelt over det ved jeg godt hvorfor. I ved godt hvordan man gør når man har en baby i huset, en lille sart baby, der sover...så har man tendens til at tysse lidt på folk, på familien osv. Og i den første periode tager folk det for givet at man skal være lidt stille :)

Men perioden er forsat for os fordi Jakob længe har været så bette, så er man bare ekstra beskyttende og hans søvn er ret vigtig for hans velbefindende. Så defor er det også vigtigt for mig at Jakob FÅR den søvn han har brug for. På det tidspunkt han har brug for det.

Men Jakob er blevet større nu.

Og igår tog jeg mig selv i at tænke: "Okay sap nu af og bare tag det stille og roligt, nyd det hele og vær glad!" Og jeg gik ikke hele tiden og tyssede på min far, som f eks taler meget højt...Måske kun et par gange :) Og jeg synes det var ret befriende faktisk. At tage det lidt mere roligt...

Sevfølgelig skal man sige fra...F eks skreg Jakob flere gange fordi min far taler så højt og så må jeg lige minde far om ikke at råbe sådan, men så tager han også hensyn, han glemmer det simpelthen. Eller det der med lige at tale med min mand, der står i køkkenet inde fra sofaen i stuen, det går ikke når man har Jakob. Jeg kan se på min far han glemmer det og tænker: "Kan det virkelig være rigtigt?"

Men det er det...

Men jeg tænker nu, at jeg vil forsøge at tage det mere roligt, ikke hele tiden være på vagt overfor alting FØR det sker, men hellere sige det til folk i selve situationen, på den måde skåner jeg mig selv og jeg virker ikke så anspændt på folk...og med folk mener jeg familien.

Jeg vil forsøge at gøre det hele mere til en leg :) istedet for at være så alvorlig og på vagt. Men sådan tror jeg det er når man har et handicappet barn, jeg vil beskytte Jakob og give ham det bedste, for han kan jo ikke selv fortælle hvad han har brug for...Men andre skal stadig kunne være her og føle sig afslappede. Samtidig med de tager hensyn :) Jeg skal slippe paraderne så jeg ikke er så anspændt...

Jeg prøver.