søndag den 23. september 2012

Kroppen taler


Jeg har sovet mærkeligt. Da jeg vågnede imorges havde jeg haft en underlig drøm, nu kan jeg ikke huske den. Jeg kunne ikke sove igen, havde bare hjertebanken og uro i kroppen.

Det kommer og går.

Jeg tror det er stress symptomer, der skal ikke så meget til for at vælte mig åbenbart.

Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg reagerer sådan fysisk. Lige siden vi hørte de havde født i sidste uge har jeg glædet mig til at se den lille, et lille nyt liv og Emma glæder sig over at der er kommet en lille ny pige i familien, "bare hun dog skynder sig at blive stor, så vi kan lege", var Emmas kommentar :).

Og det er ikke fordi jeg ikke glæder mig. Det gør bare ondt i mig...

Min krop har det med at sige til og fra. Sådan gør kroppe vel. Så er det bare spørgsmålet om man kan forstå det den siger til en?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar